Polen afviser at der er polske lejesoldater i Ukraine

    Pro-russiske_separatister_i_Ukraine_har_taget_polske_krigsfanger_2

    Pro-russiske separatister har taget over 200 krigsfanger i Donetsk, oplyser de ukrainske myndigheder. Arkivfoto.


    DONETSK: Polen’s udenrigsministerium afviser oplysningerne i russiske medier om, at polske statsborgere er taget som krigsfanger i Ukraine, under anklage for at være lejesoldater.


    Det russiske nyhedsbureau Interfax skriver, at pro-russiske separatister i Ukraine har taget flere udenlandske statsborgere som krigsfanger i byen Donetsk i det østlige Ukraine, herunder flere polske statsborgere.

    Polakker, tjekker og afrikanere

    – Blandt krigsfangerne er der mænd med afrikansk udseende, og der er mange statsborgere fra Tjekkiet og Polen. Der har også været tilfælde, hvor der er anholdt ledere af lejesoldaterne, der har vist sig at være polske statsborgere.

    Det siger en repræsentant for de selvudråbte magthavere i Folkerepublikken Donetsk Myroslav Rudenko til Interfax.

    Over 200 krigsfanger

    Den ukrainske guvernør i Donetsk regionen har tidligere oplyst, at mere end 200 personer, at taget som krigsfanger af de pro-russisk separatister i Donetsk, og at de tilfange-tagne har flere forskellige nationaliteter.

    Det er ifølge de ukrainske myndigheder svært at forhandle med separatisterne, der ofte udskifter de personer, der forhandler på deres vegne.

    Polen afviser

    Der er endnu ingen international bekræftelse af oplysningerne i de russiske meder. Polens udenrigsministerium afviser oplysningerne om polske krigsfanger.

    – Jeg kan ikke bekræfte oplysningerne om separatisters tilbageholdelse af polske statsborgere blandt lejesoldater i det østlige Ukraine. Det er en del af den sorte PR, skriver talsmand for det polske udenrigsministerium Marcin Wojciechowski på twitter.

    Informationskrig

    Der har længere været tale om en informationskrig mellem Ukraine og Rusland, og Ruslands præsident Vladimir Putin har tidligere beskyldt Polen og Litauen for at have oprettet træningslejre for demonstranterne på Majdan.