Polen betaler erstatning til CIA-fanger

    CIA_fængsel_i_Polen_0

    Et hemmeligt CIA-fængsel i Polen, som blev brugt af amerikanerne til tortur. De to saudier, der nu får udbetalt erstatning fra Polen, er fortsat fanger på Cuba uden at være blevet stillet for en dommer. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polen har udbetalt erstatning til de to saudiske CIA-fanger, der blev tortureret af amerikanerne i et hemmeligt fængsel i Polen.


    Polen har ikke anket en dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der fastslog at to saudiske statsborgere er blevet ulovligt tilbageholdt og tortureret af CIA på polsk jord. Derfor udbetaler Polen erstatningen, selv om ingen polsk regeringsleder har indrømmet at de har givet amerikanerne lov til deres ulovlige overgreb i Polen.

    100.000 euro til hver

    De to saudiske CIA-fanger – Abd al-Rahim al-Nashiri og Abu Zubaydah – er fortsat tilbageholdt på den amerikanske Guantanamo-base på Cuba, og derfor vil erstatningerne på 100.000 euro til hver af dem blive overført til en konto, som er anvist af deres advokater, oplyser udenrigsministeriets talsmand Marcin Wojciechowski til Polsk Radio.