Polen havde fået en optimistisk grøn farve, da finansminister Jacek Rostowski og premierminister Donald Tusk præsenterede de økonomiske nøgletal. Foto: premier.gov.pl.
WARSZAWA: Trods krisen vokser det polske brutto-nationalprodukt. Privatforbruget er også steget i Polen.
Polen skiller sig ud på det økonomiske Europakort.
Når man sammenligner andet kvartal af 2009 med samme periode sidste år, voksede Polens bruttonationalprodukt (BNP) med 1,1 procent.
Alle andre lande i europa måtte notere et fald.
Væksten fremgår af tal, som det statslige statistiske bureau i Polen (GUS) netop har offentliggjort.
Polen har overhalet alle
Sammenlignet med andre lande klarer Polen sig endda bedre end på toppen af det økonomiske opsving.
Da økonomien toppede i 2006 havde syv lande en højere vækst end Polen.
Forbruget stiger
Den økonomiske vækst i Polen skyldes blandt andet, polakkerne i modsætning til mange andre europæere stadig har lyst til at bruge kreditkortene.
De seneste tal fra GUS viser, at detailhandlen i juli måned steg med 5,7 procent, når man sammenligner med samme måned året før.
Recessionen er ikke slut
Trods de positive, økonomiske nyheder advarer økonomen Richard Mbewe mod at lade sig rive med af snak om, at vi har set “enden på recessionen”.
– Polen har stadig meget dårligt i vente, siger han til thenews.pl