Polen får en nem start på fodbold VM i Rusland

danmark_polen_vm_fodbold_parken_lars_moeller_polennu

Den polske landstræner Adam Nawalka slipper for en hård start ved VM i Rusland næste år, da Polen undgår de stærkeste fodboldnationer fra turneringens start i juni. Den 1. december afgøres det hvem polakkerne skal møde i den indledende runde. Foto: Lars Møller, polennu.dk.


WARSZAWA: Polens fodboldlandshold der vandt kvalifikationspuljen, slipper for de på papiret stærkeste fodboldnationer i det indledende gruppespil.


Polens fodboldlandshold vandt sin kvalifikationsgruppe forud for VM næste år i Rusland foran bl.a. Danmark, og er derfor blandt de otte bedst seedede fodboldnationer til verdensmesterskaberne.

32 nationer

32 landshold har kvalificeret sig til VM i Rusland, og de er fordelt i fire seedningslag. Derfor ligger det fast, at Polen ikke kommer i samme indledende gruppe som Tyskland, Brasilien, Portugal, Argentina, Frankrig, Belgien og hjemmeholdet Rusland.

Den 1. december trækkes der lod om i hvilke grupper de 32 hold skal placeres. Der spilles i 12 forskellige byer i Rusland under slutrunden der begynder midt i juni.

Seedningslagene

Udover de otte nævnte i første seedningslag, er de øvrige placeringer således:

Lag 2:
Spanien, Peru, Schweiz, England, Colombia, Mexico, Uruguay, Kroatien

Lag 3:
Danmark, Island, Costa Rica, Sverige, Tunesien, Egypten, Senegal, Iran

Lag 4:
Serbien, Nigeria, Australien, Japan, Marokko, Panama, Sydkorea, Saudi-Arabien

Polen nummer 6

Polen er ifølge FIFA ranglisten verdens sjette bedste fodboldhold. Tyskland topper listen efterfulgt af Brasilien, Portugal, Argentina og Belgien på de efterfølgende pladser. Danmark er nummer 19 på listen.