Polen gør skaderne op efter oversvømmelserne

De polske myndigheder er ved at gøre skaderne op efter oversvømmelserne. Men faren er ikke ovre, der meldes om forhøjet vandstand og risiko for nye oversvømmelser tirsdag og onsdag. Foto: Policja.

WARSZAWA: Polen gør de materielle skader op efter oversvømmelserne. 17.000 ejendomme med beboelse og 8.500 landbrug er ødelagt.


Polens særlige kriseråd har lørdag gjort status over skaderne efter oversvømmelserne.

– Vi har kendskab til over 17.000 beboelsesejendomme, næsten 8.500 landbrug, næsten 1.150 offentlige bygninger; herunder 141 skoler, 41 broer, 45 pumpestationer, 121 ødelagte veje, 31 idrætsanlæg, 25 spildevandsrensningsanlæg samt 67 vuggestuer og børnehaver, sagde Marcin Kierwiński, minister med ansvar for oversvømmelser efter mødet. Ministeren understregede at arbejdet med at kortlægge skadernes omfang efter oversvømmelserne stadig er i gang.

(Fortsættes under)

Polen bekæmper vandmasserne – omfattende ødelæggelser

Opgør tab efter oversvømmelserne

Hæren og de regionale myndigheder er sat ind for at udbedre skaderne på kritisk infrastruktur efter oversvømmelserne.

Veje og broer blev diskuteret, men også adgang til elektricitet, reparation af kloaknettet og af vandforsyning, er de vigtigste udfordringer i den første tid. -Så snart vi er færdige med at estimere tabene, vil vi begynde at opstille specifikke prioriteter, hvad der skal genopbygges først og med hvilke ressourcer, sagde ministeren.

Myndighederne overvåger stadig situationen, og der er fortsat risiko for flere oversvømmelser frem til onsdag, især i de nordlige egne omkring Szczecin. Der er indsat droner, og helikoptere er klar til at levere flydeafspærringer og sand til beskyttelse mod ny vandmasser efter oversvømmelserne de seneste uger.

Nye fund: Antallet af døde efter oversvømmelser stiger

Flere nyheder

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.