Reformerne af de polske uddannelser har givet store fremskridt i PISA undersøgelserne. Arkivfoto
PARIS: Polen er et skoleeksempel på, hvordan man kan forbedre standarden inden for uddannelse, mener OECD.
Polen har gennem de seneste ti år gjort markante fremskridt, når det gælder uddannelse.
For få dage siden viste den seneste såkaldte PISA undersøgelse, at polske børn er blevet bedre læsere inden for de seneste tre år.
Reformer af systemet
Bag PISA undersøgelsen står den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.
Samme organisation fremhæver nu Polen for landets reformer af uddannelsessystemet.
Forbedringer i PISA
Ifølge OECD blev overgangen fra det gamle til det nye uddannelsessystem markeret af forskellene i resulatet af PISA undersøgelserne i 2000 og 2003.
I 2000 var det samlede PISA gennemsnit for alle polske elever på 479, mens det i 2003 var steget til 497. Tre år senere lå det på 534.
Bedre uddannelse med plads til flere
Reformerne har især løftet de erhvervsrettede uddannelser.
Siden 2000 er der sket en stigning i antallet af polakker, der har fået en erhvervsrettet eller en højere uddanelse. adgangen til uddannelserne er blevet mere lige.
Endelig er uddannelsernes kvalitet blevet forbedret, som følge af reformerne.
6-3-3 system
I Danmark omfatter de erhvervsrettede uddannelser for eksempel gymnasium, tekniske skoler og handelsskoler.
I Polen er systemet efter reformerne indrettet på en lidt anden måde.
OECD kalder det et 6-3-3 system med seks års grundskole, tre års erhvervsrettet uddannelse og tre års Liceum, som er en forberedelse til universitetet og andre højere uddannelser.
PISA på højere niveau
De 15 årige elever, som indgår i PISA undersøgelsen, går altså i ikke grundskole, men på et niveau højere.
OECD mener, at det er en medvirkende faktor til de polske forbedringer i PISA.