Polen: Reaktionerne på nationaldagen er overdrevet

    11_nov_2017_warszawa_optog

    Mange internationale medier har taget ONR slogans og banners fra Uafhængighedsmarchen, som et udtryk for polakkernes nationalisme, selv om organisation ikke har opbakning fra polakkerne. Billedet er fra et af de mere end 300 andre event, der var med til at festligholde Polens 99 års fødselsdag. Privatfoto.


    WARSZAWA: Polens top mener at de internationale mediers dækning og reaktioner ovenpå nationaldagen var overdrevet og uberettigede.


    Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski siger, at reaktionerne oven på den polske nationaldag lørdag, var ekstremt overdrevne og uberettigede. Men han erkender samtidig, at nogle ting i forbindelse med den store march var forkastelig. I marchen var der flere racistiske bannere, som en rabiat gruppe stod bag sammen med udenlandske racistiske grupper der også deltog i marchen.

    Udenrigsministeren mener, at reaktioner fra udenlandske medier og politikere, er et resultat af “manipulationer” og “falske informationer”.

    Nazi march

    Tirsdag fordømte en tidligere udenrigspolitisk talsmand for Hillary Clinton, marchen på den polske 99 års fødselsdag, ved at påstå at 60.000 nazister marcherede gennem Warszawa den 11. november.

    Ikke repræsentativ

    I Danmark fik TV2 seere med rette samme opfattelse. EU-korrespondent Lotte Mejlhedes dækning af nationaldagen i Warszawa var alene baseret på interview med en talsmand fra den racistiske organisation ONR og en katolsk husmoderforening på landet. Den danske korrespondent deltog ikke i arrangementer, hvor repræsentanter for det officielle Polen deltog. Dækningen fra Warszawa var alene fokuseret på ONR og den katolske husmoderforening, som seerne dermed fik indtryk af var repræsentativt for de polske holdninger og den polske folkesjæl – med lidt hjælp fra den ivrige reporter.

    Sammenblanding

    Det var åbenlyst, at det ikke lykkedes for EU korrespondenten at holde de alvorlige demokratiske problemer mellem EU og Polen adskilt fra fejringen af Polens 99 års fødselsdag.

    – Jeg synes, at reaktionen fra nogle medier og politikere rundt om i verden har været overdrevet og baseret mere på falske informationer frem for fakta, sagde udenrigsminister Waszczykowski onsdag.

    Forkastelige bannere

    Waszczykowski erkender samtidig, at der skete ting under marchen der ikke skulle have været fundet sted, ligesom udenrigsministeren også mener at flere slogans og bannere var forkastelige.

    Waszczykowski siger også, at Uafhængighedsdagen er en vigtig dag, hvor polakkerne viser deres kærlighed til deres historie og land. Næste år kan Polen fejre 100 års fødselsdag efter at polakkerne genvandt sin nation efter Første Verdenskrig.

    Præsident enig

    Polens formelle nummer 1 – præsidenten Andrzej Duda – sagde mandag, at der ikke er plads til fremmedhad, national ekstremisme og antisemitisme i Polen. Han tog samtidig afstand fra episoder under marchen.

    Kaczynski enig

    Også Polens stærke mand – partiformand Jaroslaw Kaczynski – er på linje med udenrigsministeren og præsidenten. Han afviser at marchen har noget med antisemitisme og racisme at gøre, men siger samtidig:

    – Der var nogle ekstremt uheldige og helt uacceptable hændelser.

    Racisterne

    Den ultra-højre nationalistiske organisation ONR var medarrangør af marchen. Organisationen vil ikke have fremmede til landet, hverken jøder eller muslimer, og organisationen står for nogle ekstreme synspunkter. Mellem 30.000 og 60.000 deltagere var med i marchen, som var et ud af mere end 300 event på nationaldagen, og i følget var ganske almindelige polakker i alle aldre, og deres deltagelse skal næppe ses som en støtte til den ekstreme organisation, men mere et udtryk for fejringen af Polens 99 års fødselsdag. Det skønnes at der er 1.000 aktive medlemmer af ONR i Polen, nogle mener 3.000, og ONR hævder selv at de er 10.000 aktive medlemmer.

    Forbyd ONR?

    Udenrigsministeren blev også spurgt om, det ikke var på sin plads at forbyde ONR som organisation, efter de mange racistiske udmeldinger.

    – Jeg træffer ikke beslutninger om, hvem der har ret til at virke i Polen, sagde Waszczykowski, der mener at det er et anliggende for det polske retsvæsen.

    Forebyggende indsats

    Inden nationaldagen var flere racistiske Facebook grupper blokeret af de polske myndigheder, for at forebygge ballade på nationaldagen. I 2012 blev 130 deltagere anholdt efter optøjer, mens den historiske march i år blev gennemført uden ballade, udover overdreven brug af romerlys og kanonslag.