Polen vil dansk fjernvarme og grønne byløsninger

    luft_forurening_polennu_warszawa_jens_moerch

    Luftforureningen i flere større polske byer er alarmerende, og det er en af årsagerne til at en officiel polsk delegation besøger blandt andet København og Odense for at få mere viden om dansk fjernvarme og grønne danske løsninger for byudvikling. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    KØBENHAVN: En delegation fra Polen besøger Danmark tirsdag for at købe dansk fjernvarme og andre grønne teknologier og løsninger.


    En polsk delegation med viceenergiminister Michal Kurtyka i spidsen, besøger tirsdag Danmark for at lære mere om dansk fjernvarme og grønne løsninger indenfor byudvikling. Danmark har stærke traditioner indenfor fjernvarme, og har været internationalt foregangsland for den miljøeffektive energiform i årtier.

    Dansk velkomst

    Viceministeren og den polske delegation modtages i Danmark af lederen af Eksportrådet i Danmark, Susanne Hyldelund der indleder et seminar om de danske erfaringer indenfor grøn byudvikling og fjernvarme i Udenrigsministeriet i København.

    SE PROGRAM
    DBDH: Seminar om grønne løsninger og fjernvarme

    Problemer med luften

    Polen har store problemer med luftforurening, og derfor har den officiel polske delegation ti polske energivirksomheder med sig til København. Det polske marked er yderst interessant for Danmark. Den danske eksportorganisation DBDH, der består af danske eksportvirksomheder indenfor energisektoren oplyser, at Polen er et af de vigtigste markeder for fjernvarme i Europa. Formanden for DBDH Lars Gullev er blandt talerne i Udenrigsministeriet tirsdag.

    Dansk fjernvarme

    Seminaret vil have fokus på danske erfaringer med grøn fjernvarme både nationalt og lokalt. De præsenteres af bl.a. DBDH, Fjernvarme Fyn og Rambøll. Derudover introduceres det polske fjernvarmemarked, herunder den nuværende lovgivning, udviklingsmuligheder og erfaringerne. Det er repræsentanter fra det polske energiministerium, det polske handelskammer for fjernvarme, regionale fjernvarmeselskaber og ledende virksomheder på det polske marked der fortæller om det polske marked.

    Fjernvarme i Polen

    Polen har Europas næststørste fjernvarmemarked kun overgået af Tyskland, oplyser Polens ambassade i Danmark. Det polske fjernvarmenet er under udbygning i disse år. 15 millioner polakker er aftagere af fjernvarme, der udgør 60 procent af opvarmningen i de polske byer. Polsk fjernvarme er 75 procent kuldrevet, mens naturgas og biomasse udgør hver 8 procent.

    Siden 2004 er varmeforbruget pr. kvadratmeter i Polen faldet med 20 procent og effektiviteten i produktion og distribution er steget med 10 procent.

    LÆS MERE
    DBDH: Seminar om grønne løsninger og fjernvarme