Advent og Jul er en særlig tid for polakker. Det er en tid til familien og venner, men også tid til refleksion og fordybelse. Mange polske advents- og juletraditioner har deres rødder i den katolske tro, andre stammer fra den hedenske tid. Men uanset oprindelsen står de polakkernes hjerter nær.

Allerede i begyndelsen af november måned bliver gader og stræder i mange polske byer pyntet med guirlander og lyskæder. På julemarkeder kan man mærke, dufte og smage julen og købe julepynt og gaver.

Sankt Andreas Dag

Den 30. november er det Apostlen Andreas Dag. Men allerede om aftenen den 29. november og den 30. november holder man Andrzejki – en festlig aften med spådom, sjov og ballade. Man lægger kort, hælder flydende varm stearin gennem nøglens hul i koldt vand og ud fra stearinens former spå om fremtiden: hvis figuren bare minder en lille smule om en menneskekrop, eller hvis den kan danne en skygge på væggen der minder om en mand, betyder det et snarligt bryllup. En anden populær leg er en leg med skoene: pigerne stiller skoene i en række langs en væg, derefter sætter de skoene på skift i forlængelse af hinanden i retning af døren på den modstående væg. Den pige, hvis sko først rammer dørtrinnet, vil blive gift først.

Andrzejki er den sidste mulighed for at feste inden Advent.

Advent

Advent betyder bekendtgørelsen at nogen eller noget skal komme. Oprindeligt var Advent en tid til gennem fasten og bøn at bøde for sine synder for på den måde at forberede sig til Julen. I dag har Adventstiden dog ændret sin karakter til en glædelig vente på og en åndelig forberedelse til Herrens komme. Det gør man ved:

• Morgenandagt: I kirker afholdes der morgenandagt, rorate, tilegnet Jomfru Maria. I modsætning til den evangelisk-lutheranske kirke, hvor Rorate er betegnelsen for 4. søndag i advent, er rorate i den katolske kirke en morgenmesse holdt hver dag i adventstiden. Navnet stammer fra en kirkesalme Rorate coeli … (Lad det dryppe fra oven, Himmel, …; Essaias 45,8). Børnene kommer med karakteristiske hjemmelavede papirlanterner med stearinlys i. Lanternerne lyser i de mørke morgentimer og viser vejen til kirken.

• Juleretræte: en periode på fire dage (søndag-onsdag) hvor man under retrætemesser gennem bøn, prædiken og skriftemål forbereder sig åndeligt til Jesu fødsel. Retræte bliver som regel holdt af en gæstepræst.

• At give afkald: Adventstiden er også en tid hvor man frivilligt kan give afkald på noget man ellers godt kan lide, fx cigaretter, alkohol, kød, chokolade, fjernsyn.

Advents farve er violet – det er forberedelsens og fastens farve. I kirkerne tændes en adventskrans med fire hvide lys. Traditionen for at have en adventskrans i hjemmene er dog mest udbredt blandt lutheranere.

Sankt Nikolaus Dag

Den 6. december er det Sankt Nikolaus Dag (Mikolajki). Sankt Nikolaus er skytshelgen for bl.a. sømænd, frøkner uden medgift og børn. Biskop Nikolaus fra Myrna i det nuværende Tyrkiet stammede fra en velhavende familie, han hjalp byens fattige og gav medgift til unge piger så de kunne gifte sig.

Natten til den 6. december lægger Sankt Nikolaus gaver under puden. Det er kun de artige børn der får gaver, så det er ekstra vigtigt at være sød. For ellers får man en ris. Voksne giver også tit hinanden gaver.

Sankt Nikolaus Dag bliver også fejret i skolerne. Nogle dage før Sankt Nikolaus Dag trækker eleverne i klassen lod om hvem de skal forberede en lille gave til. Gaven er ofte en godtepose med slik, chokolade, nødder, rosiner, æbler, klementiner og et lille legetøj. Og den 6. december udveksler de gaverne.

Advents- og juletraditioner

Med advent og jul er der forbundet mange traditioner.

Julekrybbespil er en forestilling om Jesusbarnets fødsel. Blandt figurerne er Jesusbarnet, Jomfru Maria, Josef, de tre konger, kong Herodes, hyrderne og dyrene. Julekrybbespillet er meget populært blandt yngre børn i grundskolerne, og de opfører gerne skuespillet for deres kammerater og familier.

Krakows Historiske Museum organiserer hvert år en storslået konkurrence på Markpladsen i Krakow: første torsdag i december begynder en traditionsrig julekrybbekonkurrence. Krakows Julekrybbe er en særlig art for julekrybber og skal i sin form minde om Krakows gamle arkitektur. Konkurrencen afsluttes om søndagen i Krzysztofor Paladset. Julekrybberne bliver derefter udstillet i Krakows Historiske Museum.
Nogle arbejdspladser og skoler holder juleaften-komsammen.

Juleaften

Juletræet kan man finde i mange polske hjem. Det står i stuen pyntet kort før jul med glaskugler, guirlander, lyskæder og en stjerne på toppen. Under træet lægger man juleaften gaverne.

Det vigtigste julemåltid er julemiddagen den 24. december. Traditionen tro sætter familierne sig til bords når den første stjerne lyser op på himlen. Stjernen symboliserer Betlehem-stjernen der viste de tre konger vejen til Jesusbarnet.

Julebordet bliver dækket med en hvid dug. Under dugen lægger man lidt hø som minde om Jesusbarnet der lå på høet i krybben. Der er altid en ekstra kuvert til en uventet gæst, for dén aften må ingen være alene. Hvis der er nogen der banker på døren, skal man invitere ham/hende indenfor til et fælles måltid.

En smuk juleaftenstradition er delingen af oblaten. Fra midten af november og i december måned kommer frivillige kirkemedhjælpere med oblaten til hjemmene. Oblaten er et symbol på tilgivelse og forsoning, på venskab og kærlighed. Men oblaten er også et symbol på brødet, det daglige brød, som ingen bør mangle.

Værten/værtinden fremsiger en kort bøn, altid Fader Vor, eventuelt læser op fra Juleevangeliet og uddeler oblaten blandt tilstedeværende, således at enhver får et stykke. Med oblaten i sin venstre hånd tager man med højre hånd et lillebitte stykke af sidemandens oblat og udtaler en personlig lykønskning. Sådan fortsætter man indtil alle har delt brødet med hinanden. Når delingen af oblaten er afsluttet, sætter man sig til bords og begynder måltidet.

Den traditionelle mad man spiser juleaften er tilberedt uden kød. Før i tiden var juleaftensdag en fastedag, og det første rigtige måltid var aftenmåltidet. I 1983 blev den regel afskaffet, men de katolske biskopper opfordrede i et hyrdebrev fra 2003 til at spise lette retter uden kød.

Juleaftensmenuen og antal retter kan variere, afhængigt af regionen og familietraditionen. De mest populære er 12 retter til minde om Jesu 12 disciple. Ikke alle tilbereder dog 12 retter, men der er nogle bestemte retter der bør være på bordet. De mest typiske er stegt karpe, karpe i gelé, klar rødbedesuppe med uszka, dvs. bitte små firkantede lag af dej som foldes om svampefyld, svampesuppe med hjemmelavede nudler, kutia, dvs. en ret med hvede, honning, birkes, mandler, nødder og rosiner (fra det østpolske køkken), hjemmelavede nudler med birkes, honning, mandler og rosiner, pierogi, dvs. små runde lag af dej som foldes om kartoffel-, surkål- og svampefyld, kogt surkål med gule ærter, kogt surkål med svampe, varm drik lavet af tørrede frugter (æbler, pærer, svesker), til dessert birkeskage, honningkage. Man kan også godt få et glas vin eller to.

Til juleaftensdagen og -måltidet er der knyttet megen overtro. Hvis man kommer op at skændes juleaftensdag, vil man skændes hele næste år. Man bør smage på alle retter der står på bordet for ikke at mangle noget mad hele næste år. Man siger at juleaftensnat taler dyrene med menneskestemmer. Bare for at nævne nogle få af dem.

Efter måltidet er der tid til at dele gaver ud. Familierne med små børn besøger tit Sankt Nikolaus. Som regel er det far eller bedstefar klædt ud i lang rød bispekappe, rød bispehue og langt hvidt fuldskæg der kommer med en sæk fyldt med julegaver. I nogle familier er det kun børnene der får gaver.

Nogle synger selv, men mange lytter til de smukke polske julesalmer. De ældste julesalmer stammer fra middelalderen, andre fra senere tid, fra folketraditionen eller nonneklostrene. De fleste julesalmers forfattere er anonyme. Der er dog nogle julesalmer skrevet af kendte polske digtere, fx Franciszek Karpinski ("Bog sie rodzi"), Teofil Lenartowicz ("Mizerna, cicha") eller Piotr Skarga (”W zlobie lezy”). Den smukke og rørende julesalme ”Lulajze, Jezuniu” har Frédéric Chopin udødeliggjort i sin Scherzo h-mol.

Den 24. december om aftenen holder Polens Primas – overhovedet for den katolske kirke i Polen – en juletale med lykønskninger på tv.

Efter juleaftensmåltidet går rigtig mange polakker i kirke til midnatsmessen. Kirkerne er smukt pyntet med juletræer og stearinlys. I kirkerne opstiller man julekrybber med Jesusbarnet, Maria, Josef, hyrderne og dyrene.

Juledagene

1. og 2. juledag er der tid til hyggeligt samvær med familie og venner. På menuen er både kolde og varme retter: sildesalater, sild i forskellige former for lage som fx olie, sur fløde eller eddike, pølse- og skinketallerken, bigos, dvs. kogt surkål med kød i terninger og svampe, hvid pølse, grøntsagssalat; til dessert birkeskage, honningkage. Man drikker også vodka og vin.

Efter jul, ca. fra den 27. december til den 6. januar, går de katolske præster på husbesøg hos menighedsmedlemmerne. Under besøger fremsiger man sammen en bøn og snakker om familien, og børnene skal som regel fortælle om deres religionsundervisning. Besøget giver en mulighed for at lære bedre hinanden at kende, for der ellers er ikke en tradition for at mødes med præsterne uden for kirketiden. Præsten velsigner familien og boligen med vievandet. I mange hjem skriver præsten med hvidt kridt ”K+B+M” (Kasper, Melchior og Balthasar) på indersiden af hoveddøren sammen med det årstal hvor han var på besøg.

Nytårsaften

Nytårsaftensdag, eller Sylwester, har man travl med forberedelserne til aftenens fester. Der er mange muligheder for at holde nytårsaftensfesten på: i private hjem med venner eller familien, på nytårsballer på restauranter eller hoteller. I de seneste år er festerne med live musik på byens rådhus- eller markpladser blevet meget populære, og de tiltrækker især unge mennesker. Operaer eller filharmonier i storbyerne har i deres repertoire også særlige nytårsaftenskoncerter med baller.

Nytårsaftensmenuen er meget varieret med både kolde og varme retter: fx grøntsagssalat, pølse- og skinketallerken, sild, sildesalat, varme kød- eller fiskeretter, supper, chokolade, kager, is. Man drikker vodka, vin, øl eller hvad man ellers har lyst til.

Klokken 24 byder man det nye år velkommen med et glas champagne og fyrværkeri. Festen slutter lang ud på natten.

Den 31. december om aftenen holder Polens præsident en nytårstale med lykønskninger på tv.

Nytårsdag

Den 1. januar er der tid til at slappe af og sove længe efter de vilde fester.

Hellig 3 Konger

Den 6. januar slutter juletiden. Dagen markerer de tre kongers besøg i Betlehem hos den nyfødte Jesus. Kasper, Melchior og Balthasar kom fra Østerland med kostbare gaver: myrra, guld og røgelse. Hellig 3 Konger er en helligdag.