ALLINGE: Ukraine skal være medlem af EU – det er en forudsætning for fred og stabilitet i Europa, sagde Polens ambassadør på Folkemødet.
Polens ambassadør i Danmark Antoni Falkowski var blandt debattørerne på Folkemødet, der sluttede lørdag på Bornholm. Den årlige demokratifestival hvor mange politikere, journalister og borgere mødes. Den polske ambassadør benyttede lejligheden til at fastslå Polens syn på Ukraine.
Polen: Skal være medlem af EU
– Ukrainsk medlemskab af EU er i vores fælles strategiske interesse. Det er en af de vigtigste forudsætninger for en langsigtet stabilitet, en bæredygtig fred og for velstand i Europa, sagde Antoni Falkowski på et møde arrangeret af EU-repræsentationen i København (EU i Danmark).
Til et debatmøde med Forsvarsakademiet, sagde den polske ambassadør:
– NATO-topmødet i Vilnius vil sætte kursen for alliancens aktiviteter i de kommende år. Og vi er nødt til at styrke vores afskrækkelses- og forsvarskapacitet på den østlige flanke og give yderligere støtte til Ukraine i krigen mod den russiske aggressor, sagde Antoni Falkowski. Den polske ambassadør mener også, at Ukraine skal ind i NATO hurtigst muligt.
(Fortsættes under)
Folkemødet på Bornholm er en demokratifestival, der holdes hvert år. Der er 2.800 events i år fordelt på tre dage. Årets Folkemøde begyndte torsdag i Allinge på Bornholm og sluttede lørdag. Fredag var der 44.000 deltagere.
LINK: Folkemødet 2023
Ukraines 🇺🇦 tiltrædelse af EU 🇪🇺 er i vores strategiske interesse. Det er en af de vigtigste forudsætninger for langsigtet stabilitet, bæredygtig fred og velstand i Europa.
Tak til @euidanmark for en interessant diskussion på @Folkemoedet.#fmdk pic.twitter.com/gHprSULUxB
— Antoni Fałkowski (@antonifalk) June 15, 2023