Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski, sender jule og nytårshilsen til polennu.dk’s læsere. Arkivfoto.
KØBENHAVN: Polens ambassadør i Danmark vil arbejde for, at flere danskere kommer til Polen og lærer polakkerne bedre at kende.
I en særlig jule- og nytårshilsen til polennu.dk’s læsere, skriver Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski blandt andet:
Lærer hinanden bedre at kende
– Mit ønske for det nye år er, at vi lærer hinanden endnu bedre at kende, og at danskerne i endnu højere grad opdager, at Polen er et demokratisk, farverigt og på mange måder rigtig attraktivt land, der ligger ”lige om hjørnet” og i dag er endnu lettere tilgængeligt end nogensinde før, skriver Rafal Wisniewski til polenn.dk.
Mange faggrupper
Job giver nye relationer mener Polens ambassadør, der skriver:
– De mange polakker, der arbejder i Danmark – ikke kun byggearbejdere, men også læger, ingeniører, videnskabsfolk og studerende – bidrager også til at udvikle forholdet mellem Polen og Danmark.
Flere danskere til Polen
– Det er vores store ønske, at endnu flere danskere vil rejse til Polen. 500 danske virksomheder har permanent bosat sig i Polen, hvilket allerede er rigtig mange, men i fremtiden regner vi også med at få besøg af flere turister og studerende fra Danmark.
LÆS MERE
polennu.dk: Jule- og nytårshilsen fra Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski