Polens regering enig om at hæve mindstelønnen

Regeringen vil hæve mindstelønnen i Polen. En aftalt stigning træder i kraft den 1. juli, men den nye beslutning betyder at mindstelønnen hæves igen fra årsskiftet. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

WARSZAWA: Polens regering har på et møde torsdag besluttet at hæve mindstelønnen fra årsskiftet. Lidt over tre millioner polakker får mindstelønnen.


Polens regering har på et møde torsdag besluttet at hæve mindstelønnen. Regeringen anslår, at cirka 3,1 million polakker får mindstelønnen, der lige nu er på 4.242 polsk zloty – svarende til 27,70 zloty i timen. Fra 1. juli stiger mindstelønnen til 4.300 zloty.

(Fortsættes under)

Hæve mindstelønnen til 30 zloty

Regeringen besluttede så i dag, at hæve lønnen igen fra 1. januar til 4.626 zloty, svarende til en mindsteløn pr. time på 30,20 zloty.

Loven garanterer en årlig stigning i mindstelønnen, der ikke er lavere end stigningen i priserne på forbrugsvarer og tjenester generelt. På samme tid, hvis mindstelønnen i første kvartal af det år, hvor forhandlingerne finder sted, er lavere end halvdelen af gennemsnitslønnen i den nationale økonomi, øges denne garanti yderligere med to tredjedele af den forventede reale BNP-vækstrate.

Loven garanterer dermed, at inflationen ikke kan udhule reallønnen.

polennu.dk er et 100 procent dansk ejet medie, der ikke er underlagt statslige, erhvervsmæssige eller andre særinteresser. Vi gør os umage for at være et objektivt og troværdigt medie, og vi arbejder under den danske Medieansvarslov, hvilket blandt andet betyder at vi er tilmeldt Pressenævnet i Danmark, så der kan klages over vores indhold.

polennu.dk leverede den første nyhed, den 17. oktober 2008, og anses for at være danskernes foretrukne kilde til nyheder og informationer om Polen.