Polens regering i nyt angreb på uafhængige medier

    onet_polske_medier_tv_jens_moerch_polennu
    Det vigtigste valg siden 1989, skriver to redaktører forud for valget den 15. oktober. De har inviteret valgets to hovedpersoner til fælles debat uden held. Nu genfremsender de invitationen. Arkivfoto.

    Medarbejderne hos blandt andet onet.pl har fået brev fra deres øverste chef med en lykønskning på grund af genvalget af Donald Tusk som EU præsident. Brevet har vakt så meget harme i regeringspartiet, at der nu er varslet ændringer i den polske medielov for at udelukke “udenlandske” interesser. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polens regering er så utilfreds med et brev fra en medieboss til sine polske medarbejdere, at den nu vil hastebehandle en ny medielov, der skal begrænse udlandets adgang til det polske mediemarked.


    Direktøren for Springer-koncernen Mark Dekan har skrevet et brev til sine polske medarbejdere, der har fået både regeringspartiet Lov og Retfærdighed og nu også Polen Udenrigsministerium til at reagere.

    Fakt, onet.pl og Newsweek Polska

    Springer-koncernen ejer nogle af de få uafhængige polske medier: tabloid dagbladet Fakt, internetsiden onet.pl og ugemagasinet Newsweek Polska. I brevet ønskede han sin polske kolleger til lykke til dem og Polen med at Donald Tusk var blevet genudnævnt som EU-præsident.

    Mediedirektøren skrev i samme hilsen, at ideologi og primitiv manipulation fra regeringspartiets leder Jaroslaw Kaczynski, har skadet Polen. Han mener at Kaczynski har mistet alle sine værdier og den sunde fornuft.

    Polen ikke på parkeringspladsen

    Mark Dekan skriver endvidere at han hilser et Europa i flere hastigheder velkomment, og ikke kun i to tempi, men også med en parkeringsplads indenfor fællesskabet, som han frygter Polen kan ende på, efter de seneste konflikter med EU. Han skriver også, at hans personale skal huske på, at deres læsere og brugere består af det overvældende store flertal der støtter polsk medlemskab af EU.

    – Lad os fortælle dem, hvad der skal til for at Polen bliver i overhalingsbanen, og ikke ender på parkeringspladsen, skriver direktøren for Springer-koncernen, der kontrollere flere polske medier.

    Polsk forargelse

    Brevet til medarbejderne blev debatteret på den Kaczynski-kontrollerede nationale tv-station TVP, hvor talskvinden for regeringspartiet Beata Mazurek udtrykte stor forargelse over det interne brev.

    – Hvis det er rigtigt, så er det helt uacceptabelt, oprørende og skandaløst, sagde Mazurek på TVP.

    – Ingen ejer af medier har ret til at bryde pressefriheden, den journalistiske troværdighed eller forsøge at manipulere med den offentlige mening.

    – Dette er en sag for anklagemyndigheden, sagde talskvinde for regeringspartiet bestemt. Og reaktionen er foreløbig fulgt op af Polens udenrigsministerium:

    Blader sig i polsk politik

    – Vi er bekymret for, at det tysk-schweiziske selskab Axel Springer har sendt et brev til de polske medarbejdere, som kan være et forsøg på at blande sig mediernes uafhængighed i Polen.

    – Situationen på markedet for medierne i Polen har allerede været genstand for bilaterale samtaler mange gange. Vi vil bede vores partnere om forklaringer, hedder det fra Udenrigsministeriet.

    Ny medielov skal hindre kritik

    Det regeringskontrollerede TVP oplyser også, at regeringspartiet ovenpå afsløreingen vil lave en hurtig ændring af den polske medielov.

    – Vi vil nedsætte andelen af den udenlandsk kapital der er på det polske mediemarked, så det afspejler virkeligheden i Polen og hvad der er de polske interesse, siger talskvinden for regeringspartiet.

    Polens regering har i forvejen renset mange kritiske journalister ud fra de stats-kontrollerede medier, som regeringspartiet mener skal være loyalt talerør for regeringens politik. Det er også lykkedes. Da Obama besøgte Polen sidste år og rejste kritik af den polske ledelse, blev indslaget manipuleret af TVP så det fremstod som om, at den daværende amerikanske præsident kom med ros til den polske ledelse.