Polens regering: Stem og vind en brandbil

WARSZAWA: Polens regering har udlovet en ny brandbil til hver region i gevinst, til den kommune der opnår den højeste stemmeprocent til præsidentvalget på søndag.


Polens regering vil lokke flere vælgere på landet og i landsbyerne til at stemme, når der er præsidentvalg søndag, den 28. juni. Derfor har indenrigsministeren nu sat 16 spritnye brandbiler på højkant – en til hver af Polens regioner.

– I hver region vil den kommune med under 20.000 indbyggere og med den højeste valgdeltagelse til første runde af præsidentvalget få en brandbil, siger vice indenrigsminister Maciej Wąsik.

Regeringspartiet præsidentkandidat, den siddende Andrzej Duda er presset i meningsmålingerne, og da partiet traditionel får mange stemmer i landdistrikterne, skal det ses som et forsøg på at støtte Andrzej Dudas valgkamp.

Om ideen får den ønskede effekt eller ej, kan kun tiden vise.

LÆS MEDDELELSE FRA REGERINGEN (polsk)

polennu.dk er et uafhængigt dansk medie. Vi har hver dag siden 2008 dag leveret gratis nyheder fra Polen på dansk. Hvis du gerne vil støtte vores fortsatte arbejde, så vil et bidrag kunne gøre en stor forskel. Vil du f.eks. støtte os med 100,00 kroner, så kan du gøre det ved at trykke her. Tak for din interesse.