Polens regering vil bytte om på farverne i flaget

    Polen_skifter_nationalflag_polennu

    Den polske regering vil i dag meddelelse, at farverne i det polske flag bytter plads. Polennu.dk har i samarbejde med Danuta Walewska fra dagbladet Rzeczpospolita, fået fat i et eksemplar af det nye flag, der ellers først vises officielt frem i eftermiddag i Warszawa. Foto: Rzeczpospolita.


    WARSZAWA: Regeringskilder oplyser overfor dagbladet Rzeczpospolita og polennu.dk, at den polske regering vil bytte om på farverne i det polske flag. Statsministen vil gøre en indsats for at rette op på vigende meningsmålinger.


    Farverne i det polske flag skifter plads. Det vil den polske regering meddele senere i dag. Det bekræfter kilder tæt på den polske udenrigsminister Radek Sikorski overfor polennu.dk.

    Valgår

    Statsminister Donald Tusk og hans parti Borgernes Platform (PO) har tabt terræn i meningsmålinger, forud for det polske parlamentsvalg, der formentlig holdes den 23. eller 30. oktober i år.

    Ikke til PiS

    Fremgangen er ikke gået til Jaroslaw Kaczynski og hans parti Lov og Retfærdighed (PiS), men derimod til de polske socialdemokrater.

    Ide fra falsk hjemmeside

    Ideen til farveombytningen i det polske flag kom i denne måned, da en falsk UEFA hjemmeside om billetter til EM 2012 i fodbold, netop havde byttet om på farverne i det polske flag, oplyser kilderne. Det vakte stor jubel i regeringskontorerne i Warszawa.

    Se den falske hjemmeside med det nye polske flag her

    Farver og fornyelse

    Det polske regeringsparti venter, at ændringer i farverne kan signalere fornyelser, og dermed bringe vælgere tilbage til Borgernes Platform (PO), som ellers har tabt terræn i de seneste meningsmålinger.