Polens stærke mand fastholder konflikt kurs

    polski-3

    Polens statsminister Beata Szydlo på pressemødet i Sejmen onsdag sammen med Jaroslaw Kaczynski (th.). Polens stærke mand ser ingen grund til at komme med indrømmelser overfor sine kritikere i Polen og blandt de internationale traditionelle venner af landet. Foto: Morten Dybro, polennu.dk.


    WARSZAWA: Partiformanden Jaroslaw Kaczynski talte på et pressemøde i Sejmen onsdag, og forsikrede at uroen i Polen kun er midlertidig.


    Krisen i Polen er taget til i styrke, og det fik Polens stærke mand Jaroslaw Kaczynski til at stille op til et pressemøde i Sejmen onsdag. Men der var ikke meget forsoning i hans tale.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Ingen udsigt til løsning på konflikten i Polen

    Kaczynski i centrum

    Jaroslaw Kaczynski havde sat sig i midten på pressemødet, hvor han var flankeret af statsminister Beata Szydlo på den ene side, og formanden for Sejmen på den anden side. Men denne gang var det partiformanden, der begyndte og sluttede tale rækken på pressemødet.

    Ændrede forhold for pressen

    Formanden for Sejmen sagde blandt andet, at der ikke ville være ændringer i journalisters adgang til Sejmen før efter 6. januar, selv om journalisterne tirsdag og onsdag havde begrænset og indskrænket adgang.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Lykketoft: Udviklingen i Polen er skræmmende

    Krisen fortsætter

    Situation er fortsat anspændt, oppositionen har besat Sejmens parlamentssal og har nu modtaget advarsler fra parlamentets ledelse. Medlemmerne kræver at finansloven behandles ifølge forfatningen og i Sejmens parlamentariske sal, som de holder besat. Fagforeninger og højre nationalistiske grupper har truet med at gå til kamp mod demonstranterne. Jaroslaw Kaczynski har indkaldt militærpolitiet til at passe på ved parlamentet.

    Han sagde om demonstranterne og oppositionen:

    – Det er dårlige signaler at sende, da det bare er mennesker, der begår en forbrydelse. Medierne har en hellig pligt til at tale om det, og en hellig pligt til at offentliggøre det, sagde Kaczynski.

    Farligt for journalister

    I modsat fald mener Polens stærke mand at landet kommer i en farlig situation. Han sagde onsdag endvidere:

    – Det er farligt for alle. Men ikke for Lov og Retfærdighedspartiet, ikke for dem der regere nu, men for alle – for hele samfundet – selvfølgelig også for journalister, understregede Kaczynski.

    – Vi er overbeviste om, at det der sker i disse dage og som forstyrrer mange polakker, kun er midlertidigt. Vi vil fortsætte vort arbejde med at skabe et bedre Polen, sagde Jaroslaw Kaczynski i parlamentet.

    Ingen opblødning

    Statsminister Beata Szydlo gentog herefter hovedbudskaberne i Kaczynskis tale med andre ord. Ingen af parterne viser tegn på indrømmelser, og Polens største demokratiske krise siden 1989 tager til i styrke.

    Polens tidligere statsminister Donald Tusk sagde ligeledes onsdag, at han aldrig vil tilgive dem som skader Polen og polakkerne. Polen har med Kaczynski-regeringen, som han ikke er medlem af, fået skabt fjender over hele verden og i Polen.

    Oppositionen har sagt, at de vil holde parlamentet besat indtil finansloven for 2017 blev behandlet i Sejmen. Det afviste Kaczynski onsdag, da han mener at den beslutning der blev taget af dele af parlamentet, var nok til at gøre beslutningen gyldig.

    Den polske farce fortsætter.