Polsk ex-præsident til Ukraine: Drop NATO – sats på EU

aleksander_kwasniewski_konferencja_pap550jpeg_large_large_7-large

Polens tidligere præsident Aleksander Kwasniewski mener, at Ukraine skal droppe tanken om et medlemsskab af NATO, og i stedet satse på EU. Arkivfoto.


WARSZAWA: Polens tidligere præsident Aleksander Kwasniewski siger, at Ukraine bør opgive sine drømme om at blive medlem af NATO.


Polens tidligere præsident, og den eneste genvalgte efter 1989, Aleksander Kwasniewski anbefaler at Ukraine dropper tanken om et NATO medlemskab i den aktuelle krise, og i stedet satser på et EU medlemskab.

Bekymret for polsk sikkerhed

Fredag er NATO-landenes ledere samlet i Warszawa til topmøde. Og mødet er vigtigt, siger Kwasniewski, der er bekymret over sikkerhedssituationen i Polen, som han mener er værre nu, end dengang Polen blev optaget i NATO i 1999.

LÆS MERE
Polens udenrigsministerium: NATO Topmøde 2016 (engelsk/polsk)

Russiske aktiviteter

Kwasniewski peger på, at de igangværende russiske aktiviteter i Østersøen, i Estland, i Letland og i Moldova er stærkt bekymrende, og den tidligere præsident mener at Ukraine bør opgive sine drømme om at blive medlem af NATO, men til gengæld satse på at træde ind i EU.

NATO og Ukraine

NATO og Ukraine samarbejder allerede i dag, og den ukrainske regering har hyret den tidligere generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, som rådgiver sammen med Polens tidligere udenrigsminister Radek Sikorski. Derudover støtter NATO og USA ukrainerne med militært isenkram.

Østlige bekymring

Alliancens medlemmer langs NATO’s østlige flanke har længe været bekymret for de russiske chikanerier, og frygter en direkte aggression fra Rusland.

Formel beslutning

På det kommende NATO topmøde, der begynder fredag i Warszawa, beslutter alliancens medlemmer at udstationer mobile militære enheder i de tre baltiske lande og i Polen, med over 4.000 soldater i fire enheder, der er sammensat af danskere, briter, amerikanere, tyskere og andre NATO-nationer, der skal være med til at ligge en dæmper på de russiske aggressioner.

Kaos i Europa

– Vi får kaos i Europa inden for de næste tre til fem år, siger Kwasniewski til tv-stationen TVN24 og argumentere med, at det britiske nej vil bane vejen for flere afstemninger i Europa om EU, og det kan være med til at lette ukrainernes vej til Europa.

Aleksander Kwasniewski har som polsk præsident ført Polen ind i NATO i 1999 og i EU i 2004.

Tredelt Europa

Kwasniewski frygter dog, at Europa deles op i lande på tre grupper som en konsekvens at det britiske exit. En gruppe med de gamle EU-lande, som Tyskland, Frankrig og Italien, der alle vil forpligte sig til yderligere europæisk integration. En anden gruppe med lande der har euroen, mens en tredje gruppe vil bestå af lande med egne nationale valutaer – og i den sidstnævnte gruppe vil udviklingen være minimal forudser den tidligere præsident.

Usikkert Polen

Det vil betyde et mere usikkert EU for Polen, også fordi landet har mistet sin strategiske partner, Storbritannien.


LÆS MERE
Polens udenrigsministerium: NATO Topmøde 2016 (engelsk/polsk)