Valuta:100 PLN koster 172,22 DKK
Fredag 20 juli 2018

Polsk museum genskaber skib efter skandinavisk metode

Resterne af skibsvraget skal nu placeres på et metalstativ, der gengiver skibets oprindelige form.
MuseumTCZEW: Specialister på Polens maritime museum i Tczew har indledt restaureringen af et skibsvrag fra en historisk periode, hvor slaver og danskere kæmpede mod hinanden
Af: Bjarne Jensen
27. april 2018 - 15:22

Vraget af et skib, som formentlig sank omkring 1158, bliver nu rekonstrueret i byen Tczew på en underafdeling af Polens Nationale Maritime Museum i Gdansk.

De polske specialister anvender en metode, som også har været brugt i Danmark, blandt til at gendanne vikingeskibe. De har bygget metalstativ af samme form som skibet, og nu bliver stumperne af vraget placeret præcis d ér, hvor de engang har siddet.

”Det er et pionerprojekt, ” siger Jerzy Litwin, der er direktør for det maritime museum til nyhedsbureauet PAP..

Slaver kæmpede med danskere

Resterne af skibsvraget blev fundet i Puck-bugten nord for Gdynia. Det stammer fra en tid, hvor slaverne i det nuværende Polen rivaliserede kraftigt skandinaverne og især danskerne.

”Danskerne var vores naboer, som vi kæmpede med, men også samarbejdede og handlede med. Det var en meget voldelig periode, hvor slaverne var kendt for at angribe skandinavisk territorium, ” siger Jerzy Litwin.

Han fortæller om, hvordan slaviske flåder med flere hundrede skibe sejlede mod nord og angreb de skandinaviske kyster.
”Slaverne ødelagde havnen i Hedeby, nær Slesvig, som aldrig kom på fode igen efter det slaviske angreb i det 11. århundrede, ” siger Jerzy Litwin.

Skibe udstilles på nyt museum

Det Nationale Maritime Museum har tre vrag af slaviske skibe fra den tidlige middelalder. De skal indgå i samlingen på det kommen museum for marinarkæologi i Leba.

Byggeriet af det nye museum begynder i 2019. Efter planen skal det stå færdigt i 2021.

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 20. juli 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
23 °C

I dag, 20. juli 2018
12:00-18:00

Skyfrit

Skyfrit
25 °C

I dag, 20. juli 2018
12:00-18:00

Få byger

Få byger
23 °C

I dag, 20. juli 2018
12:00-18:00

Få byger

Få byger
24 °C

I dag, 20. juli 2018
12:00-18:00

Skyfrit

Skyfrit
23 °C