Polske LOT har stor succes med Sydkorea

    Bombe Polen
    Et Boeing 777-fly der ankom fra Dubai, undersøges nu fordi de hemmelige tjenester har fået besked om, at der skulle være en bombe ombord. Arkivfoto.

    Polish Airlines (LOT) har Europa-rekord i åbning af nye ruter, for at tiltrække folk fra hele Europa til Warszawa i forbindelse med rejser videre ud i verden. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polish Airlines (LOT) har Europa rekord i nye ruter, og det første år med en ny rute til Sydkorea er en stor succes.


    Det polske flyselskab LOT (Polish Airlines) har stor succes med kraftig ekspansion i antallet af nye ruter, og efter et års flyvninger mellem Sydkorea (Seoul) og Warszawa er det statsejede luftfartsselskab tilfreds. Og trafikken går begge veje.

    Konklusion efter et år

    Det er konklusionen fra det polske flyselskab præcis ét år efter, at LOT introducerede en ny langdistancerute mellem Warszawa Chopin Airport og Seoul Incheon Airport, skriver fagmediet check-in.dk. Endvidere hedder det: Indtil midten af oktober har 67.000 passagerer fløjet direkte mellem de to byer med det polske flyselskabs Boeing 787-8 Dreamliner-fly, og det svarer til en belægning på 83 procent. Tallene viser, at rutens potentiale er stort, og at der er en gensidig interesse for at rejse mellem Polen, Central- og Østeuropa og Sydkorea, skriver det danske fagmedie check-in.dk. der tilføjer:

    Mellem januar og maj i år er antallet af passagerer, der rejser fra Polen til Sydkorea, steget med 42 procent i forhold til samme periode sidste år.

    51 LOT fly

    LOT har i alt 51 fly fordelt på otte Boeing 787 Dreamliner, fire Boeing 737-80NG, tre Boeing 737-400, seks Embraer 195, 14 Embraer 175, seks Embraer 170 og 10 Bombardier Dash-8-Q400.

    Rekord i nye forbindelser

    Polish Airlines (LOT) har siden begyndelsen af 2016 arbejdet med en vækststrategi, og flyselskabet er det selskab i Europa, der siden da har lanceret det største antal nye forbindelser. Der flyves blandt andet fra Warszawa til Los Angeles, New York-Newark, Seoul, Tokyo og fra Krakow til Chicago. I 2018 planlægger LOT at lancere direkte ruter fra Budapest i Ungarn til New York og Chicago.

    LOT og Warszawa Chopin lufthavn tiltrækker rejsende fra hele Europa til de mange forbindelser i Central- og Østeuropa samt til selskabets langdistanceruterne fra den polske hovedstad.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Check-in.dk