De polske deltagere vandt både guld og sølv i kategorien for menneskelignende sumobryder-robotter. Foto: Christoph Welkovits.
WIEN: Polske robotter løb med en samlet tredjeplads ved verdens største konkurrence for hjemme-byggede robotter.
To guldmedaljer, to sølvmedaljer og en bronze gik til polske deltagere, da verdens største konkurrence for hjemme-byggede robotter løb af stablen i den østrigske hovedstad Wien i weekenden.
Medaljerne placerede Polen på en samlet tredjeplads i konkurrencen efter Mexico og Tyrkiet.
Guld og sølv i menneskelignende robotter
De polske deltagere satte sig grundigt på kategorien for menneskelignende sumobryder-robotter, der skulle gå på to ben og kæmpe om at skubbe hinanden ud af en ring.
Her gik både guld- og sølvmedaljen til Polen.
Lego-robot vandt sølv
Flere kategorier var udelukkende til robotter bygget af lego, og her vandt en polsk lego-robot sølv i konkurrencen om at følge en streg, der bugter sig hen ad gulvet.
Konkurrence siden 2004
Konkurrencen RobotChallenge blev startet i Wien i 2004 og har de seneste år vokset sig til verdens største konkurrence for hjemme-byggede robotter.
I 2014 vandt de polske deltagere en samlet førsteplads i konkurrencen.