To af Polens største energiselskaber vil nu samarbejde om at udvinde gas i Norge. Arkivfoto.
OSLO: De polske energikoncerner Lotos og PGNiG har indgået samarbejde om at udvinde gas i Norge i fremtiden.
Det polske olieraffinaderi Lotos vil i fremtiden samarbejde med det polske statslige energiselskab PGNiG om udvinding af gas i Norge. Det meddelte selskabet i en pressemeddelelse i går.
Samarbejdsaftale
Lotos og PGNiG vil i fremtiden samarbejde om at gennemføre analyser og byde på licenser til udvinding af gas, lyder det i pressemeddelelsen.
Udvinder allerede i Norge
Begge de to selskaber er allerede aktive i Norge, hvor Lotos sidste år købte 14 licenser på den norske kontinentalsokkel.
Også PGNiG har 14 licenser på kontinentalsoklen i Norge. Selskabet ejer 11,9 procent af det norske Skarv projekt, og PGNiG udvandt 2,2 millioner tønder olie i Norge sidste år.