Præsidenten hyldede Solidarnosc men ikke Lech Walesa

    Præsident_Duda_i_Polen_fejrer_Solidarnosc_men_glemmer_Walesa_2

    Polens præsident Andrzej Duda sammen med formanden for fagforeningen Solidarnosc Piotr Duda (til venstre). Trods navne sammenfaldet er de ikke i familie. Foto: Polens præsidentpalads.


    GDANSK: Præsident Andrzej Duda hyldede Solidarnosc bevægelsen, men nævnte ikke den første formand Lech Walesa ved fejringen i Gdansk.


    Polens præsident Andrzej Duda deltog mandag i fejringen af 35-års jubilæet for underskrivelsen af august-aftalen mellem den daværende kommunistiske regering og de strejkende på skibsværftet i Gdansk.

    Hyldede kirkens rolle

    I sin tale hyldede præsidenten den tidligere pave Johannes Poul II og Solidarnosc bevægelsens præster Jerzy Popieluszko og Kazimierz Jancarz, og sagde, at det i høj grad var deres fortjeneste, at overgangen til demokrati i Polen skete uden blodsudgydelser.

    Nævnte ikke Walesa

    Præsident Duda nævnte i sin tale ikke den daværende leder af Solidarnosc Lech Walesa, og det blev efter talen kommenteret af blandt andre Polens statsminister Ewa Kopacz.

    – Jeg savnede bare et enkelt ord, sagde Kopacz, der undrede sig over, at hverken Walesa eller andre top figurer fra Solidarnosc bevægelsen blev nævnt i præsidentens tale.

    Walesa deltog ikke

    Den tidligere strejkeleder og præsident i Polen Lech Walesa var inviteret til fejringen i Gdansk, som var arrangeret af fagforeningen Solidarnosc, men han valgte ikke at deltage og rejste i stedet til Afrika.

    Det er en kendt sag, at der er kold luft mellem Solidarnosc grundlægger Lech Walesa og den nuværende fagforeningsformand for Solidarnosc, Piotr Duda.

    Statsminister Ewa Kopacz var ikke inviteret til fejringen.