Pris-belønnede polske film på festival i København

    Polsk_prisbelønnet_film_vises_i_København

    Filmen In the name of har vundet priser i både Berlin og Gdynia. PR-foto.


    KØBENHAVN: To af Polens nyeste pris-belønnede film kan ses i Danmark på film-festival i Cinemateket.


    To polske film er med, når Cinemateket i København senere på måneden slår dørene op for festivalen East by Southeast, hvor der vises film fra 10 forskellige lande i Central- og Østeuropa.

    Prisbelønnede film

    Begge de to polske film på festivalen har for nyligt vundet internationale priser. In the name of af Malgorzata Szumowska vandt Teddy prisen på dette års festival i Berlin. Joanna og Krzysztof Krauzes film Papusza vandt special prisen på film festivalen i Karlovy Vary i Tjekkiet.

    Forbudt kærlighed

    Filmen In the name of handler om en ung, dynamisk præst, som får arbejde i en lille by. I begyndelsen nyder han stor anerkendelse, men efterhånden vokser en kærlighed frem til en indesluttet ung mand, og han kommer på kant med det lille samfund. Filmen er blevet rost for sin fortællestil og miljøskildring af et afsides lokalsamfund, og filmen fik flere priser ved Polens største film festival i Gdynia i år.

    Første roma-digter

    Filmen Papusza fortæller den autentiske historie om Polens første roma-forfatter, der fik en digtsamling udgivet og oversat til polsk. Filmen handler samtidig om forholdet mellem den kvindelige digter fra roma-folkningen og den polske digter og historiker Jerzy Ficowski, der hjalp hende med at få digtene udgivet.

    Tradition på cinemateket

    Det er andet gang, at Cinemateket laver East to Southeast festivalen, men det er allerede blevet en etableret tradition. Festivalens formål er at give danskere mulighed for at se de bedste film fra de europæiske lande, der ligger øst og sydøst for Danmark.

    LÆS MERE
    Eksternt link East by Southeast Festival