Priserne på boliger er faldet de seneste fire år i Polen, og eksperter venter at udviklingen fortsætter i 2012. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
WARSZAWA: Priserne på ejendomme er faldet sidste år, og eksperter venter yderligere fald i år.
Priserne på boliger faldt med 5 procent sidste år, og tendensen vil fortsætte i 2012, spår polske eksperter.
– I de kommende 12 måneder vil den gennemsnitlige pris på en lejlighed i Polen falde med 4 procent, siger Bartosz Turek, der er chefanalytiker hos Bygningsstyrelsen til dagbladet Puls Biznesu .
Lejligheder mest
Piotr Krochmal, der er leder af IAMRN, der analysere boligpriserne, siger at tendensen for de sidste fire år vil fortsætte, men han venter et fald på op til 10 procent på lejligheder i år.
Størst ventes prisfaldet at blive for de store lejligheder, ligesom han understreger, at der kan være store regionale forskelle i prisudviklingen.
Nye begrænsninger
Finanskrisen betyder også at det bliver sværere for polakkerne at få kreditter til boligen, siger Krochmal, der oplyser, at en anbefaling fra Finanstilsynet til bankerne, om at begrænse kreditterne i Polen, kan medføre yderligere prisfald på boligmarkedet.