Valuta:100 PLN koster 175,74 DKK
Lørdag 18 november 2017

Prisvinder: Jeg vil bare gerne lave nogle gode film

Den 32-årige prisvindende filminstruktør Jan P. Matuszynski er i København, hvor hans seneste film The Last Family vises pg er nomineret på Danmarks største festival for spillefilm CPH PIX. Fredag skal han til Warszawa, hvor han har travlt med anden sæson af tv-serien The Boarder. Onsdag afsløres det om Jan P også er prisvinder i Danmark. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
FilmKØBENHAVN: Hovedprisvinderen på Polens største filmfestival i Gdynia, Jan P. Matuszynski er i Danmark for at præsentere sin første spillefilm på festivalen CPH PIX. polennu.dk har mødt det unge polske filmtalent.
Af: Jens Mørch
4. november 2016 - 13:29

I september vandt spillefilmen The Last Family hovedprisen, Den Gyldne Løve, på Polens største filmfestival i Gdynia. Filmen er rost til skyerne af filmfolk og anmeldere, og den har allerede høstet flere internationale priser.

32 år

Filmen er skabt af den bare 32-årige polske instruktør Jan P. Matuszynski der i disse dag er i København for at præsentere sin nye film liv, der handler om den polske afdøde kunstmaler Zdzislaw Beksinskis og hans komplekse familieliv og deres nære omgivelser.

SE TRAILER
polennu.dk: The Last Family (2016)

Nomineret debutant

Filmen er nomineret til en pris i kategorien: Debutanter på Danmarks største filmfestival for spillefilm, CPH DOX. Jan P er en erfaren filmmager og har lavet flere dokumentar og tv-film, men det er første gang han har lavet en spillefilm. Onsdag blev filmen vist første gang på dansk jord. Men det er ikke første gang, at Jan er i Danmark.

- Jeg var i Legoland da jeg var 9 år gammel, og det glemmer jeg aldrig, siger Jan.

Filminstruktør fra barndommen

Trods Jan P’s unge alder, har han en årelang erfaring med film. Han var første gang i en biograf som 3-årig, og besluttede sig allerede som 10-årig for at han ville være filminstruktør. - Jeg har aldrig været i tvivl om det, siger han til polennu.dk.

Fra Katowice

Jan P er født og opvokset i Katowice. Interessen for film kom gennem hans far, der var journalist. Under kommunismen i Polen og i årene efter havde familien anskaffet sig en VHS båndoptager, og den udfarende journalist-far havde tit kopier af nye film fra Polen og udlandet med hjem til sin filmelskende søn.

Filmklub som 13-årig

Da han var 13 år opsøgte han en filmklub for gymnasieelever i fødebyen, og da han mødte op for at sige han ville være medlem, blev han mødt med panderynker. Lærerinden mente nok, at Jan P. var lige lovlig ung til at være med i klubben, og som svar på spørgsmålet, spurgte hun den unge mand:

Lærerinde for livet

- Hvilken film har du sidst set? Den 13-årige Jan P’s svar kom prompte: Gøgereden med Jack Nicholson. Det kunne lærerinden ikke stå for, og Jan blev optaget i filmklubben. De to har lige siden holdt kontakten med hinanden, og Jan P der nu er flyttet fra Katowice, besøger hans gamle lærer når han er hjemme i barndomsbyen.

Optog på VHS bånd

- I 1995 viste polsk tv en serie med 100 film der er blevet lavet gennem 100 år. Jeg optog hver eneste af dem på VHS, og har set dem mange gange, siger Jan P. Han kom på filmskole i Katowice, og havde en nem start, da han kendte stoffet på forhånd. Siden barnsben har han interesseret sig for film, og han havde dermed allerede stor indsigt, og sine egne klare meninger om så godt som alle kendte film, helt fra begyndelsen. Og sådan har det været med ham lige siden.

Hård anmelder

- Jeg bliver tit upopulær, når folk spørger hvad jeg mener om nogle konkrete film. Jeg siger hvad jeg mener, og det falder ikke altid i god jord, for jeg er selv en meget hård filmkritiker. Det er kun omkring en procent af alle producerede film, jeg mener er rigtige film. Og mange gange vil folk jo bare høre ros, men så skal de spørge nogle andre, siger den charmerende polske instruktør med et smil.

Film er film

- For mig er det ikke vigtigt om det er en dokumentar eller en spillefilm. Jeg er interesseret i at lave gode film, og det kan lige så godt være i det ene som i det andet format, siger Jan P til polennu.dk.

Og den gode film?

Vi spurgte den prisvindende instruktør, hvad der er opskriften på en god film. Efter en kort tænkepause sagde han:

- Krzysztof Kieslowski sagde en gang, at hvis man stiller sig selv et spørgsmål, og ikke nemt kan besvare det, så er det velegnet til en film. For så er det et emne man kan beskæftige sig med i timer, og som kan belyses fra mange forskellige vinkler. Jeg mener det samme som Kieslowski, siger Jan P.

Ingen konklusioner

- Det er vigtigt for mig at en film ikke giver enkle svar på, hvad der er rigtigt eller forkert, eller hvem der er det. I en film kan man netop vise personernes dybe indre og gøre det fra flere sider, det har jeg også forsøgt at gøre meget ud af i filmen The Last Family. Så må seerne selv udforske og dømme ud fra hvad de ser. Og det er instruktørens job at skabe den fortælling. Filmen skal ikke have en konklusion eller en mening som du skal påduttes, men den skal skildre en handling eller en problemstilling objektivt, siger Jan P.

SE TRAILER
polennu.dk: The Last Family (2016)

Ønskefilmen engang

- Jeg kunne godt tænke mig at lave en film, om dengang kommunismen blev indført i Polen. Og gennem filmen følge nogle af de intellektuelle miljøer, der forsøgte at give kommunismen en chance i begyndelsen og som troede på projektet, men som siden vendte sig mod det kommunistiske regime. Det er en interessant historie med mange perspektiver, og den fortjener at blive fortalt på en nuanceret og objektiv måde, der ikke bare skildre hvem der var gode og hvem der var onde, siger den polske instruktør.

Travl hverdag

Selv om Jan P er i København for at vise sin film, så betyder det ikke at han kan gå rundt med et champagneglas i hånden og nyde laurbærrene sammen med filmfolk fra hele verden. Han har nemlig samtidig meget travlt med andre ting, blandt andet forberedelserne til en tv-serie.

Flere end Game of Thornes

Det er anden sæson af HBO serien Grænsen (The Border), der handler om polske grænsevagter, der bevogter Schengen-grænsen til Ukraine. Afsnittene i første sæson er i gennemsnut blevet set af 335.000. Serien er solgt til flere lande, og den havde flere seere i Polen end Game of Thrones. Første sæson blev vist i 2014, og den anden sæson som Jan P har travlt med for tiden kommer til næste år.

- Faktisk har jeg slet ikke tid til at være på festival, men jeg kan gode lide at være i Danmark, siger den polske filmmand til polennu.dk.

Hviler ikke på laurbær

Selv om Jan P vader rundt i succes for tiden, er det ikke noget man kan mærke på den 32-årige filmskaber. Han er stille, rolig, velafbalanceret og skarp. Han nyder da godt nok sin hæder, men det er tydeligvis ikke steget ham til hovedet.

SE TRAILER
polennu.dk: The Last Family (2016)

Det kan hurtigt vende

- Det er godt med priser og succes, men det kan hurtigt vende igen, så det kommer ikke til at ændre noget, siger den jordnære polske instruktør. Men succesen gør da, at jeg lige nu ikke behøver at kaste mig ud i filmprojekter, før jeg finder de projekter jeg kan brænde for, så på den måde er det godt.

Tilbage til Danmark

Jan P flyttede til Warszawa fra Katowice for syv år siden for at udvikle sin karrierer, og han bor nu sammen med sin kone og deres søn på 3 år i den polske hovedstad.

- Jeg vil tage min søn med til Legoland, det skal han opleve. For selv om det var en lang og meget trættende køretur i en gammel bus fra Katowice i det sydlige Polen til Billund da jeg selv var barn, så var det hele rejsen værd.

Dansk filmpris?

Onsdag afgøres det om Jan P. Matuszynski også vinder årets debutantpris på Danmarks største filmfestival for spillefilm: CPH/PIX.

Tak til pressemedarbejder Anna Werenberg fra Polens ambassade.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 19. november 2017
10:00-12:00

Få byger

Få byger
3 °C

I dag, 19. november 2017
10:00-12:00

Regn

Regn
4 °C

I dag, 19. november 2017
10:00-12:00

Få byger

Få byger
5 °C

I dag, 19. november 2017
10:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
3 °C

I dag, 19. november 2017
10:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
5 °C

Debat

4. juni 2014 - 10:42
ØSTERBRO: Den 4. juni 1989 blev de første frie valg i Polen gennemført. Selv om det er 25 år siden er årsdagen mere aktuel end nogensinde før, skriver redaktør Jens Mørch.
26. maj 2015 - 12:19
DR Deadline dækkede omfattende den spanske kommunalvalg, men ikke præsidentvalget i Polen? - skriver Mr. East redaktør Ota Tiefenbock.
25. oktober 2015 - 1:49
Valget søndag den 25. oktober til parlamentet i Polen, er måske det mest spændende polske valg nogensinde.
13. marts 2016 - 20:04
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
26. november 2016 - 18:57
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.

Profiler