Qatar fusker med VM-billetter før kamp mod Polen

    vm_håndbold_2015_qatar_polen_polennu

    Det bliver en heksekedel for det polske landshold, hvis alle udlændinges billetter er inddraget forud for kampen mellem Qatar og Polen. Noget tyder på, at kun polakker der har købt billet på forhånd til semifinalen, kan få adgang. Resten af publikum vil formentlig være fans af Qatar. Foto: MBPN Tec.


    QATAR: Værterne for VM i håndbold har annulleret billetter til semifinalen. Håndboldforbund og fans raser.


    Arrangørerne af håndbold semifinalen i eftermiddag mellem Polen og Qatar har annulleret solgte billetter til dagens kamp. 50 danskere har fået annulleret deres billetter, men også andre nationaliteter er blevet udelukket fra seminfinalen.

    Aldrig set før

    Direktøren for Travel Sense, der arrangerer rejser for Dansk Håndbold Forbund og for mange af de danske fans, tidligere håndboldspiller Camilla Andersen siger til TV2:

    – Jeg har aldrig oplevet noget lignende indenfor håndbold.

    Den tidligere landsholdsspiller er i kontakt med Dansk Håndboldforbund, der har taget sagen op overfor arrangørerne.

    Fusk for hjemmebanepublikum

    Hvis billetterne er inddraget, for at kunne styrke hjemmebanen for Qatar, når de møder Polen, så er det en af de største svinestreger fra en arrangørs side for at gavne sit eget hold, mener polennu.dk Dansk håndboldforbunds formand kalder det en skandale.

    Købehold

    Der er næppe megen tvivl om, at mange fans på forhånd har mest sympati for polakkerne, da Qatar er et købt hold med udenlandske stjerner. Billetsagen vil formentlig få flere til at heppe på polakkerne, men hvis ikke der findes en løsning, kan det tyde på at hjemmebanefordelen for Qatar bliver overvældende.

    Dansk TV2 begynder transmissionen fra Qatar klokken 16.00 i eftermiddag.