Valuta:100 PLN koster 175,55 DKK
Mandag 24 juli 2017

Redaktør: Polen var rollemodel men det er slut

Den respekterede chefredaktør Adam Michnik, der er tidligere Solidarnosc aktivist og redaktør af illegale medier under kommunismen, er bekymret for udviklingen i Polen og sammenligner situationen i Jaroslaw Kaczynskis Polen med forholdene i Vladimir Putins Rusland. Arkivfoto.
MedierWARSZAWA: Redaktøren af Gazetta Wybrocza Adam Michnik beklager udviklingen i Polen som han sammenligner med forholdene i Rusland.
Af: Jens Mørch
15. juli 2017 - 11:21

Den kendte og respekterede chefredaktør Adam Michnik er bekymret over Kaczynski regeringens overraskende beslutninger i den forgangne uge med store ændringer i det polske retsvæsen. Beslutninger der betyder, at justitsministeren har taget kontrollen over Polens retsvæsen. Europa-Kommissionen meddelte fredag, at man følger udviklingen i Polen med bekymring, og at der holdes møde i den kommende uge om situationen.

LÆS MERE
polennu.dk: Regeringen tager kontrollen over domstolene

Slut med retsstat

Onsdag vedtog et flertal i parlamentet ændringer i to love om henholdsvis forfatningsdomstolen og retsvæsenet. Fredag blev lovene hastebehandlet om godkendt i Senatet og der var demonstrationer og blokader ved parlamentet. Fem tidligere dommere i forfatningsdomstolene tager afstand fra ændringer i retsvæsenet, der betyder et farvel til uafhængige domstole. Men lige lidt har det hjulpet. Tilbage, for at lovene kan være gyldige, mangler nu kun underskriften fra præsident Andrzej Duda, som traditionelt følger Kaczynski-regeringens ønsker. Om regeringen siger redaktør Michnik:

Appetit som hajer

- Deres systematiske nedbrydning af forfatningen, deres afskaffelse af et uafhængigt retsvæsen, brutale anslag mod frihed indenfor kultur, teater, film, ja selv i skovene har regeringen blandet sig, siger den berømte redaktør.

- De har appetit som hajer, der bare vil fortære alt: vores historie, medierne osv., siger redaktøren. Michnik er også ked af, i forhold til Polens udenlandske partnere. Han siger endvidere:

- Det land, som ellers var en rollemodel for succes og demokratiske forandringer, er blevet en isoleret, forsømt og foragtet nation, siger Michnik.

Som Rusland

- Hvad er der sket med den kollektive hukommelse, der for et kvart århundrede siden kæmpede for et frit og demokratisk land, der trods små fejl virkede, til nu hvor Polen mere og mere ligner Putis Rusland, spørger redaktøren.

Modernisering

Polens stærke mand, Jaroslaw Kaczynski der kontrollere regeringen, parlamentet, præsidenten, virksomhed og medier i Polen, forklare overtagelse af domstolene med, at retsvæsnet stadigvæk er som under kommunismen. Ved at hastebehandle beslutningen midt i juli måned, forventer den polske ledelse formentlig at timingen kan reducere mængden af internationale reaktioner.

Pol Exit eller Exit Poles?

Polen er politisk internationalt isoleret, og et fortsat polsk brud på EU-aftalerne mellem frie demokratier, kan i sidste ende betyde at polakkerne må forlade EU, vurdere flere internationale iagttagere. Polen har været den største modtager af EU-midler til genopbygning af landet efter kommunismens fald i 1989.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Polen

Vejret

I dag, 24. juli 2017
23:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
19 °C

I dag, 24. juli 2017
23:00-00:00

Skyet

Skyet
16 °C

I dag, 24. juli 2017
23:00-00:00

Skyet

Skyet
22 °C

I dag, 24. juli 2017
23:00-00:00

Skyet

Skyet
20 °C

I dag, 24. juli 2017
23:00-00:00

Kraftig regn

Kraftig regn
18 °C

Debat

4. juni 2014 - 10:42
ØSTERBRO: Den 4. juni 1989 blev de første frie valg i Polen gennemført. Selv om det er 25 år siden er årsdagen mere aktuel end nogensinde før, skriver redaktør Jens Mørch.
26. maj 2015 - 12:19
DR Deadline dækkede omfattende den spanske kommunalvalg, men ikke præsidentvalget i Polen? - skriver Mr. East redaktør Ota Tiefenbock.
25. oktober 2015 - 1:49
Valget søndag den 25. oktober til parlamentet i Polen, er måske det mest spændende polske valg nogensinde.
13. marts 2016 - 20:04
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
26. november 2016 - 18:57
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.

Profiler