Rockwool i ny stor polsk investering

    rockwool_polen

    Rockwool har taget en ny produktionslinje i brug i på deres fabrik i Cigacice i Polen til over en halv milliard danske kroner. PR-foto.


    KØBENHAVN: Den danske Rockwool koncern investerer en halv milliard i ny produktionslinje i Polen.


    Rockwool koncernen udvider sin fabrik i den vestpolske by Cigacice med en ny produktionslinje til en halv milliard danske kroner.

    Polsk efterspørgsel

    – Med denne investering sikrer vi, at vi også i fremtiden kan imødekomme det polske markeds efterspørgsel på kvalitetsisolering” siger direktøren for Rockwool-koncernen Jens Birgersson.

    Nye teknologier

    – Investeringen i Polen giver os ikke alene mulighed for at bruge den nyeste teknologi til at producere innovative stenuldsløsninger, vi er nu også rustet til at skabe mere vækst, siger direktøren, der også understreger at teknologien i den nye produktion er med til at øge miljøbeskyttelsen.

    Brandbeskyttelse i høj kurs

    Det polske marked er kendetegnet ved i højere og højere grad at efterspørge byggematerialer, der opfylder flere behov på samme tid. Stenuldsisoleringen er ifølge Rockwool i høj kurs på det polske marked på grund af materialets brandhæmmende egenskaber.

    20 år i Polen

    Rockwool-koncernen har været på det polske marked i mere end 20 år, og har to fabrikker og et salgskontor i Polen, hvor koncernen beskæftiger cirka 1.000 medarbejdere.