Roman Polanski 80 år. Arkivfoto.
WARSZAWA: Den kontroversielle og prisvindende polske filmskaber, Roman Polanski, bliver 80 år i dag.
En af Polens største filmskabere, Roman Polanski, bliver i dag 80 år gammel.
Under jorden
Roman er født med navnet Liebling i Paris af polske forældre, jødisk far og katolsk mor, og flyttede tilbage til Polen to år før Anden Verdenskrigs udbrud. Forældrene blev taget af tyskerne, og moderen døde i tysk fangenskab. Roman levede i en periode ’under jorden’ og på landet, inden han også blev tilbageholdt af tyskerne. Han slap levende fra opholdet i en koncentrationslejr og blev genforenet med sin far i Polen i 1945.
Filmskole i Lodz
Faderen mente, at Roman skulle på teknisk skole, men Polanski junior blev i stedet student på filmskolen i Lodz, og begyndte at producere film – først i Polen og siden flere steder i Europa og USA. Under indspilningen af filmen ’Vampyrernes nat’ mødte han skuespillerinden Sharon Tate, som han senere giftede sig med.
Kone myrdet
I 1969 blev hun og flere af deres fælles venner myrdet i USA af den morderiske Charles Mason-sekt, som har mange menneskeliv på sammenvittigheden. Sharon Tate var gravid i niende måned, da hun blev skudt i maven.
Anklager om voldtægt
Roman Polanski forlod USA i 1978 efter anklager om voldtægt af en 13-årig pige, og han har siden været bosiddende i Frankrig. Polanski er i dag gift med Emmanuelle Seigner, der er skuespiller og sammen har de to børn. Medlem af det franske akademi siden 1999.
Fængslet
Roman Polanski blev arresteret af politiet i Schweiz i 2009, med henblik på at blive udleveret til USA grundet sex-sagen fra 1977, og sad længe i husarrest. Mange filmfolk lagde pres på myndighederne, og Polanski blev aldrig udleveret til USA.
SE FILM
Eksternt link: Udpluk af Roman Polanskis film
Roman,Polanski,80,år
WARSZAWA: Den kontroversielle og prisvindende polske filmskaber, Roman Polanski, bliver 80 år i dag.