Russisk importforbud af frugt, grønt, kød, fisk og mælk fra EU

    Rusland_præsident_Medvedev_til_Polen_polennu

    Den russiske regeringschef, Dmitrij Medvedev, siger i en tv-tale at han er nødt til at gennemføre importforbud, efter dekret fra den russiske præsident Putin. Arkivfoto.


    MOSKVA: Ruslands regeringschef har meddelt, at Rusland indfører importforbud af frugt, grønt, kød, fisk og mælk fra EU, USA, Australien, Canada og Norge.


    Rusland sætter hårdt mod hårdt over for de lande, der har indført sanktioner mod landet i kølvandet på krisen mellem Rusland og Ukraine, skriver Politiken.

    Omfattende forbud

    Landets ministerpræsident, Dmitrij Medvedev, siger, at Rusland vil stoppe al import af frugt, grønt, kød, fisk, mælk og mejeriprodukter fra USA og EU, Australien, Canada og Norge. Det skriver Reuters.

    – Rusland introducerer et fuldt embargo mod oksekød, svinekød, frugt og grønt-produkter, fjerkræ, fisk, ost, mælk og mejeriprodukter fra EU, USA, Australien, Canada og Norge, sagde Medvedev i en tv-transmitteret tale.

    Dekret fra Putin

    Beslutningen kommer, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, i går udstedte et dekret til sin regering om at forbyde eller begrænse import af fødevarer fra de lande, der har indført sanktioner mod Rusland.

    – Der er ikke noget godt ved sanktioner, og det var ikke en let beslutning at tage, men vi blev nødt til at gøre det, sagde Medvedev.

    Overflyvning forbudt

    Foruden det omfattende importforbud mod fødevarer siger Medvedev, at regeringen overvejer at forbyde flyselskaber fra EU og USA at foretage transitlandinger i Rusland på deres flyvninger til Asien. Men den beslutning er endnu ikke truffet, understreger han.

    Derimod er det besluttet at forbyde transitflyvninger gennem Rusland for alle ukrainske luftfartsselskaber