Ryanair stopper indenrigsruter fra Warszawa i protest

    ryanair_i_gdansk

    Ryanair dropper indenrigsflyvninger til Wroclaw og Gdansk fra Warszawa Chopin Lufthavnen fra marts måned. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Ryanair er så trætte af Warszawa Chopin Lufthavnen, at indenrigsruterne til Gdansk og Wroclaw stopper til marts.


    Det irske lavprisselskab Ryanair er så utilfredse med servicen i Warszawa Chopin Lufthavnen, at selskabet nu har indgivet en klage til Europa-Kommissionen – og selskabet dropper samtidig deres indenrigsruter til Wroclaw og Gdansk fra lufthavnen. Det skriver hjemmesiden fly4free.pl.

    600.000 passagerer

    Ryanair flyver med cirka 600.000 passagerer om året fra Warszawa til Gdansk og Wroclaw.

    Direktør hos Ryanair Juliusz Komorek, siger at den statsejede lufthavnsvirksomhed PPL, der driver Warszawa Chopin Lufthavnen, gør det vanskeligt for Ryanair at drive sin virksomhed i lufthavnen.

    20 minutter til terminal

    – I begyndelsen af juli begyndte PPL at flytte os så langt væk fra terminalen, at turen til flyet med bus varede 20 minutter, siger Komorek.

    Fortsat til Szczecin

    Ryanair vil dog fortsat flyve fra Warszawa til Szczecin i det nordvestlige Polen.