Radek Sikorski er valgt som ny formand for det polske parlament Sejmen uden modkandidat. Foto: Præsidentens kontor.
WARSZAWA: Polens tidligere udenrigsminister, Radek Sikorski, er valgt som ny formand for det polske parlament Sejmen.
Polens tidligere udenrigsminister Radoslaw (Radek) Sikorski er valgt som formand for det polske underhus – Sejmen. Den hidtidige formand var Ewa Kopacz, der er tiltrådt som Polens statsminister efter Donald Tusk fik jobbet som ny EU-præsident.
Handling ikke snak
– Jeg vil vinde polakkernes tillid gennem resultater, ikke gennem taler, sagde den nye parlamentsformand onsdag. Radek Sikorski blev valgt uden modkandidat, og med stemmer 233 for, 143 imod – og 62 blanke stemmer.
Radek Sikorski har været udenrigsminister i syv år, og bliver med posten som formand for Sejmen nummer 2 i henhold til den polske forfatning efter præsidenten.
Amerikansk gift
Sikorski er 51-år, gift med den amerikanske journalist Anne Applebaum, der har vundet Pulitzer Prisen. Den ny formand var forsvarsminister i Lov og Retfærdighedspartiets (PiS) regering fra 2005 – 2007, før han blev udenrigsminister for Borgernes Platform.
– Det er en stor ære for mig at stå foran dette parlament, et af Europas ældste, sagde Sikorski onsdag.
Dialog og forståelse
– Sikorski er en erfaren politiker, en af de længste siddende ministre og et kendt ansigt uden for Polen, men er han en mand der kan dialog og samle? – sagde parlamentsmedlem for Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD) Tadeusz Iwinski. Et PiS-medlem af Sejmen skrev på Twitter, at Sikorski er et baseball-bat.