Slikproducenten Toms opretter pakkeri i Polen

    Toms_flytter_pakkeri_til_Polen

    Toms producerer chokolade, lakrids og andet slik. Foto: Toms


    BALLERUP: Den danske producent af slik flytter arbejdspladser fra Danmark til nyt pakkeri i Polen.


    Slikproducenten Toms åbner et pakkeri i Polen, som med tiden kan komme op på 200 ansatte.

    Administrerende direktør Jesper Møller siger til dagbladet Børsen, at omkostningerne ved at pakke manuelt er blevet for høje i Danmark.

    Dertil kommer, at de nye afgifter på slik og andre usunde produkter har øget virksomhedens omkostninger.

    750 ansatte i Danmark

    Toms beskæftiger i dag omkring 750 ansatte i Danmark.

    Jesper Møller vurderer, at det polske pakkeri med tiden vil komme til at beskæftige 200 medarbejdere.

    Arbejdsstyrken i danmark vil ikke nødvendigvis blive reduceret tilsvarende.