Smolensk optog endte i tumult og sammenstød

smolensk_demo_juni_2017_politi

Politiet fjernede med magt demonstranterne i centrum af Warszawa, for at gøre plads til Jaroslaw Kaczynskis månedlige Smolensk optog. Privatfoto.


WARSZAWA: Politiet fjernede demonstranter med magt og foretog anholdelse ved det månedlige Smolensk optog med Jaroslaw Kaczynski.


Polens stærke mand – Jaroslaw Kaczynskis månedlige korstog for at politisere Smolensk ulykken, endte lørdag i sammenstød mellem demonstranter og talrige politistyrker. Politiet oprettede et midlertidigt fængsel på en restaurant ved Kongepaladset i midten af Warszawa, og flere fremtrædende polakker blev fjernet med magt. De havde forbundet sig med kæder og bar alle en hvid blomst.

Smolensk optoget

Demonstranterne blev fjernet for at gøre plads for Jaroslaw Kaczynski og hans cirka 50 Smolensk-tilhængere, der gik i optog gennem byen og sluttede foran præsidentpaladset. Omkranset af tusindvis af demonstranter og talrige politistyrker.

Hemmelige udenlandske agenter

Den meget tumult havde gjort Polens stærke mand vred, og fra en lille platform foran mindekorsene ved præsidentpaladset og med hjælp fra et kompetent højttaleranlæg, skældte Kaczynski ud på Smolensk efterforskerne og de retsmediciner der havde undersøgt de døde, og han beskyldte udenlandske hemmelige agenter for at stå bag alle protesterne.

Magtmisbrug

Det er 86. gang at Kaczynski laver sit Smolensk-optog. Det har han gjort hver den 10. i en måned, lige siden at hans bror og daværende præsident omkom ved en flyulykke den 10. april 2010.

Polens eneste Nobels Fredspristager og tidligere præsident Lech Walesa, siger at Jaroslaw Kaczynski bruger Smolensk tragedien politisk. Seneste har Kaczynski sikret, at EU præsident er blevet beskyldt for at stå bag ulykken sammen med Ruslands Vladimir Putin.

Ikke katolsk

– Vi katolikker har ikke tradition for at mindes de døde, som Kaczynski gør det. Det er forkasteligt og usmageligt. Han bruger sagen politisk for at opildne til had, siger Lech Walesa.

Lech Walesa mener, at Jaroslaw Kaczynski er skyldig i ulykken, og at han laver sine månedlige optog fordi han har dårlig samvittighed. Walesa vil gerne høre den sidste telefonsamtale mellem de to brødre, for han mener hele sandheden ligger i den samtale. Flyet forsøget at lande trods talrige advarsler, og den sidste samtale kan afsløre om det var Jaroslaw Kaczynski der pressede sin bror til at kræve at flyet landede i Smolensk.

Samtalen er ikke offentliggjort, selv om Smolensk kommissionen ellers gerne vil have alt frem om ulykken.

Værste sammenstød

Lørdagens sammenstød mellem Kaczynskis Smolensk-optog, demonstranter og politiet er de mest voldelig siden ulykken 10. april 2010. I Smolensk optoget lørdag deltog også Sejmens næstformand Joachim Brudzinski, forsvarsminister Antoni Macierewicz og talskvinden for regeringspartiet Beata Mazurek.