Sølvbjørn til polske Holland ved Berlin Filmfestival

    agnieszka_holland_i_koebenhavn_polen_in_darkness_martin_bager_polennu

    Den polske filminstruktør Agnieszka Holland vandt en Sølvbjørn i Berlin for sin film Pokot. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    BERLIN: Den polske instruktør Agnieszka Holland vandt lørdag en Sølvbjørn på den prestigefyldte filmfestival i Berlin.


    Filmen Pokot, der er lavet af den polske filminstruktør Agnieszka Holland, vandt lørdag en Sølvbjørn ved Berlin Film Festival. Det var den særlige Alfred Bauer pris, der gives til nye og eksperimenterende film.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Polens filminstitut

    Med datter på scenen

    Holland kom på scenen i Berlin sammen med sin datter Kasia Adamik og takkede hende for samarbejdet om filmen.

    – Vi lever under vanskelige tider, og vi har brug for nye perspektiver, sagde Agnieszka Holland da hun havde fået prisen.

    Polsk roman

    Filmen er baseret på en roman af Olga Tokarcyuk, og handler om en pensionist der er astrolog og vegetar. Hun bor i en lille by, hvor et mystisk dødsfald på en krybskytte udløser flere dødsfald på jægere. Politiets undersøgelser er ildevarslende. Romanens titel er på dansk noget i retning af: Kør din plove over de dødes knogler.

    International produktion

    Filmen er en polsk-tysk-tjekkisk-slovakisk-svensk co-produktion, og får premiere i de polske biografer på fredag.

    SE TRAILER
    Youtube: Pokot (2017)