Valuta:100 PLN koster 175,74 DKK
Lørdag 18 november 2017

Solen skinner igen i den gamle hovedstad Krakow

Solen skinner igen over Krakow. Efter en uge med rekordhøje oversvømmelser er livet i byens centrum atter normalt. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
KrakowKRAKOW: Den seneste uges oversvømmelser ved Krakow er på retur, og i byen er alt ved det gamle. Polens tidligere hovedstad invaderes af turister.
Af: Peter Malberg
24. maj 2010 - 10:00

Krakow blev i sidste uge ramt af massive oversvømmelser, og selv om vandstanden i Wisla endnu ikke er normal, så er dagligdagen atter kommet til Krakow. Og dog.

Efter den polske præsident Lech Kaczynski og hans frues bisættelse i Wawel Slottets katedral, er Krakow blev markedsført verden over på tv-stationer, radioer, aviser og magasiner.

Interessen for Krakow har aldrig været større, oplyser den polske turistorganisation PTO.

Den enes død

Det gamle ordsprog ’den enes død, den andens brød’ har i dette tilfælde gavnet Krakow. Krakow er Polens mest populære turistby, og den er også danskernes foretrukne rejsemål. Og det er ikke uden grund.

Polens historie

Den polske historie gemmer sig i Krakow. I årstallet 1000 blev byen bispesæde, og i 1040 bliver Krakow udråbt til Polens hovedstad af Kasimir den I.

År 1257 blev den indre bydel opdelt som et stort skakbræt. Krakow har været skueplads for utallige konflikter, plyndringer og krige fra tidernes folkeslag. Byens attraktive beliggenhed har også betydet at skiftende nationaliteter, stammer og andre grupper i perioder har overtaget byen.

UNESCO liste

Trods den omtumlede tilværelse rummer byen en flot, velbevaret bydel med huse og andre bygninger tilbage fra 1100-tallet. I 1978 kom Krakows gamle bydel på UNESCO’s lister over verdens kulturarv.

Kongernes by

I byen findes også kongeslottet, eller Wawel Slottet som det hedder. Det blev seneste kendt, da præsident Lech Kaczynski og hans hustru blev bisat i katedralen under kongeslottet.

Polske konger og nationale helte er bisat på Wawel Slottet, og det gav anledning til intern polsk ballade, da kirken og familien ønskede præsidenten begravet netop her.

I forvejen er der et mindested ved kongeslottet for de faldne fra Katyn i 1940. Mindestedet blev opført efter kommunismens kollaps, da det indtil da var tabu, og livsfarligt at tale om.


Kongevejen

I Krakow er det også muligt at følge den gamle kongevej mellem Krakow bycentrum og Wawel-slottet. Det var den vej konger, hærfører og andre prominente benyttede sig af i forrige årtusinde.

Kongevejen starter ved St. Florians kirken på Matejko pladsen, den går gennem byens hovedport videre St. Florians Port, Florians gaden, og så videre på tværs af hovedtorvet i Krakow, og derfra langs Grodzkagaden til kongeslottet på Wawel højen.

Bydel uden biler

Krakows gamle bydel, som ligger i centrum af byen, er lukket af for biler og busser, og det er kun hestevogne og cykler man ser i gadebilledet her. Ja, naturligvis udover de mange gøglere, boder, musikere, cafeer, restauranter og festivaler, man i dag kan opleve i byen.

Hotellet midt i Krakow

Hvis man vil helt tæt på det historiske vingesus, så er et par overnatninger i Hotel Jan, lige midt i Krakows gamle bydel og midt på kongevejen mellem den store markedsplads og Wawel slottet, en oplevelse værd. polennu.dk’s udsendte har været der. Hotellet ligger på adressen Grodzka Street 11.

Hotel Jan ligger i den gamle bydel, og i en fem hundrede år gammel bygning med buer og gammel byggestil i synlige sten. Stedet er gennem tiderne besøgt af historikere og personer med særlig interesse for Krakows historie.

Luksus i gammel indpakning

Hotel Jan er indrettet med enkeltværelser, dobbeltværelser og 3-personers værelse. Trods bygningens historiske vingesus, er moderne luksus pakket pænt og nærmest usynligt ind i de gamle vægge og stenblokke. En balance der betyder, at selv om man befinder sig midt i en historisk bygning, så har man tv, dejligt badeværelse, internet og god engelsktalende service.

Kyndig vejledning

Morgenmaden serveres både internationalt og på polsk, og både service og kvalitet er i top. Ved receptionen er der også tid til at få råd og vejledning om Krakow, byens historie og kulturliv af kyndige værter.

Krakow starter lige uden for hotellets dør, i centrum af Krakows gamle bydel. Se billeder fra Hotel Jan i galleriet til højre eller klik her.

Der findes mange gode små hoteller i Krakows gamle bydel, Hotel Jan er blot en af perlerne i den historiske by.

Solen skinner i Krakow

Krakow er normalt den varmest storby i Polen, og er kendt for sine lange og varme somre.

72 kirker

Pave John Paul II var biskop i Krakow, inden han flyttede til Vatikanstaten – og byens 72 kirker er alle i brug.

’Overlevede’ Anden Verdenskrig

Krakow blev besat af Nazityskland under Anden Verdenskrig, men som en af de eneste byer blev den ikke bombet under tyskernes tilbagetrækning, da russerne indtog byen.

Det var også i Krakow, at historien om Schindlers liste, der frelste mere end tusinde fanger fra døden, udspillede sig. Schindlers fabrikker kan besøges i Krakow.

Auschwitz

Et par timers kørsel fra Krakow finder man de berygtede udryddelseslejre, Auschwich/Birkenau I – III, som blev opført og drevet af tyskerne på tysk jord under Anden Verdenskrig.

Mere end halvanden millioner mennesker misted livet, inden lejren blev befriet i januar 1945.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 19. november 2017
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
4 °C

I dag, 19. november 2017
12:00-18:00

Skyet

Skyet
5 °C

I dag, 19. november 2017
12:00-18:00

Få byger

Få byger
5 °C

I dag, 19. november 2017
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
4 °C

I dag, 19. november 2017
12:00-18:00

Regn

Regn
6 °C

Debat

4. juni 2014 - 10:42
ØSTERBRO: Den 4. juni 1989 blev de første frie valg i Polen gennemført. Selv om det er 25 år siden er årsdagen mere aktuel end nogensinde før, skriver redaktør Jens Mørch.
26. maj 2015 - 12:19
DR Deadline dækkede omfattende den spanske kommunalvalg, men ikke præsidentvalget i Polen? - skriver Mr. East redaktør Ota Tiefenbock.
25. oktober 2015 - 1:49
Valget søndag den 25. oktober til parlamentet i Polen, er måske det mest spændende polske valg nogensinde.
13. marts 2016 - 20:04
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
26. november 2016 - 18:57
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.

Profiler