Agenter fra Polens antikorruptions bureau er gået i gang med at kulegrave papirer i GUS’ hovedkvarter. Chefen er fyret. Arkivfoto
WARSZAWA: Polens statsminister, Donald Tusk, har fyret chefen for det nationale statisk kontor GUS. To millioner zloty, som skulle bruges i forbindelse med en folketælling, gik til bonus til chefer.
Polens statsminister, Donald Tusk, har fyret chefen for Det Centrale Statistiske Kontor (GUS).
Tusk traf beslutningen om at skride til afskedigelse, da det kom frem, at 67 chefer i GUS havde fået udbetalt 2,3 millioner zloty i bonus.
Penge til folketælling
Pengene var øremærket til at forberede den folketælling, som skal finde sted i Polen til foråret.
Det skriver avisen Rzeczpospolita.
Korruptionsmistanke
Det polske nyhedsbureau PAP fortæller, at det Centrale Antikorruptions Bureau har indledt en undersøgelse af en række indkøb, som GUS foretog i 2009 og 2010.