Største indvandring er fra Rumænien og Polen

    pwn_fordomme_polen

    Den største indvandring til Danmark kom sidste år fra Rumænien og Polen, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Det var borgere fra Rumænien og Polen der toppede i antal af indvandrere til Danmark,


    Den største indvandring til Danmark sidste år var ikke fra hverken Afrika eller Asien, som man nemt får opfattelsen af i den danske debat. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den største indvandring kommer fra Rumænien og Polen, skriver dk-nyt.

    Rumænien nummer 1

    Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i 2017 var der 5.483 personer fra Rumænien og 4.662 fra Polen. Herefter følger USA, Tyskland og Indien.

    Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-10, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 2.430 indvandrede i 2017, og Syrien kommer dermed ind på en syvende plads. Indvandring af syriske statsborgere er i 2017 næsten nede på niveau med 2013.

    Flest fra vestlige lande

    Så mens alle politikere stort set kun taler om indvandring fra ikke-vestlige lande, kan man konstatere, at næsten to-tredjedele (64 pct.) af de udenlandske statsborgere faktisk kommer fra vestlige lande – og at denne andel de seneste 13 år (med undtagelse af 2015-2016) har været ret stabil, oplyser chefkonsulent Preben Etwil, Danmarks Statistik.