Tegninger af de to mænd, som politiet i Krakow nu eftersøger. Foto: policja.pl
KRAKOW: Politiet efterlyser nu to mænd, der mistænkes for at stå bag bombesprængninger i Krakow.
De seneste dage har der været flere bombesprængninger i Krakow. Senest blev en 65-årig mand såret af en bombe, der var skjult i et plastrør. Det var den fjerde bombe indenfor de seneste dage i Krakow, skriver IAR.
Også i juni
I slutningen af juni blev tre mennesker hårdt såret i to eksplosioner.
Politiets talsmand Mariusz Sokolowski siger, at et særligt task-force har fundet frem til, at ofrene ikke er udvalgt tilfældigt.
Efterlyses
Politiet har fået lavet tegninger af de mistænkte på basis af udsagn fra to kilder. Den ene af mændene beskrives som mellem 25 og 30 år, og omkring 180 cm høj. Den anden er mellem 45 og 50 år, og mellem 185 og 190 cm høj.
Begge beskrives som overvægtige, mørke i huden og med store næser. Politiet er nu ved at gennemgå byens overvågningskameraer, efter de har fået et signalement at gå efter.