To nye lufthavne bliver klar til EM 2012 i fodbold i Warszawa og Lublin. Også lufthavnen i Gdansk bliver udvidet inden sommerens EM-slutrunde. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
WARSZAWA: Polen får to nye lufthavne før åbningen af EM 2012 i fodbold.
Polen er klar med to nye lufthavne inden EM 2012 i fodbold i juni. Den ene åbner i nærheden af Warszawa. Her venter man, at tre millioner mennesker vil bruge lufthavnen det første år. Lufthavnen skal tiltrække nye lavprisruter til den polske hovedstad.
Lufthavn fra 1939
Den nye lufthavn er bygget på resterne af en nedlagt militære lufthavn, der blev bygget i 1939. Lufthavnen ligger i Modlin, og det tager 30 minutter at komme til Warszawa Hovedbanegård i centrum.
Ny i Lublin
Den anden lufthavn bygges i Lublin og er helt ny. Det kommer til at hedde Swidnik Lufthavn Lublin.
– Vi forventer en million passagerer om året fra Lublin-regionen, skriver selskabets administrerende direktør Grzegorz Muszynski i en pressemeddelese.
Udvidelse i Gdansk
I Gdansk bliver Lech Walesa lufthavnen også udvidet i løbet af de næste par måneder. Der er bygget en ny stor afgangshal, og den ‘gamle’ Lech Walesa vil i fremtiden kun bruges til ankomster.