Tyskland og Polen videre med lige mange point

maalscore_em_fodbold_polen_lewandowski

Målscoren for Polen – den indskiftede Jakub Blaszczykowski – får anerkendelse af anfører og topscore i kvalifikationen Robert Lewandowski. Foto: PZPR.


MARSEILLE: Polen og Tyskland sikrede sig i aften billetter videre til 1/8-dels finalerne ved EM i fodbold med sejr over Ukraine og Nordirland.


Polen er videre ved EM i fodbold. I aften vandt polakkerne den sidste puljekamp ved EM i Frankrig med 1 – 0 over Ukraine. Tyskland vandt også deres kamp, hvilket betyder at tyskerne vinder gruppen foran Polen på en bedre målscore. Begge hold fik 7 point.

Næste kamp lørdag

Polens næste kamp bliver 1/8-delsfinalen mod Schweiz på lørdag klokken 15.00. Det er første gang siden VM i 1986 i Mexico at Polen er gået videre ved en slutrunde efter det indledende gruppespil.

Lige kamp

Det var polakkerne der kom bedst fra start. Efter blot efter tre minutters spil var den polske topscorer tæt ved at lave det første mål, men han troede formentlig der var offside. Efter blot yderligere fire minutters spil var Lewandowski igen alene med den ukrainske målmand, men her blev der dømt offside.

Et forvandlet Ukraine

Men herefter var spillet fordelt ligeligt mellem Polen og Ukraine, og de blå-guld var meget tæt på efter 16 minutters spil, men afslutningen haltede. Ukraine havde to forsøg indenfor målrammen, mens polakkerne kun havde et enkelt. Ukrainerne var hårde ved den polske anfører Lewandowski, der flere gange måtte ømme sig i græsset. Det blev til flere gule kort til de blå-gule.

Forløsning

I begyndelsen af anden halvleg kom Polens nummer 16 – Jakub Blaszczykowski på banen, og det skulle vise sig at være en god ide. I det 54. minut bringer Fiorentina-spilleren nemlig Polen foran med et flot mål udført med venstre benet til resultatet 1 – 0. Og bare to minutter senere var polakkerne tæt på at øge til 2 – 0. Men ukrainerne fortsatte deres pres, og det kom flere gange til farlige afslutninger. Dog uden resultat. Trods tre minutters tillægstid, så endte kampen 1 – 0.

Tyskland – Nordirland

I gruppen anden kamp i aften mellem Nordirland og Tyskland, var det tyskerne der løb med alle 3 point ved at slå Nordirland med 1 – 0.

Resultaterne betyder, at Polen og Tyskland er videre til 1/8 dels finalerne, men Nordirland som 3’er i gruppen, må afvente resultaterne af de øvrige puljer. Ukraine er ude af EM 2016.

Endelig stilling, gruppe C

Tyskland 7 point
Polen 7 point
Nordirland 3 point
Ukraine 0 point