VALG: Første uofficielle poll fra præsidentvalg

Warszawa-borgmesteren Rafal Trzaskowski har fået næsten hver tredje stemme i første valgrunde, viser en uofficiel poll fra klokken 17.00. Det betyder, at præsident Andrzej Duda og Trzaskowski skal op mod hinanden i en anden valgrunde, der gennemføres den 12. juli. Privatfoto.

WARSZAWA: Polakkerne skal ud i en anden valgrunde af præsidentvalget den 12. juli. Langt flere har stemt denne gang, og polennu.dk har det første uofficielle resultat af valget, som det så ud klokken 17.00.


Klokken 17.00 havde 14.166.725 polakker stemt, hvilket svarer til 47,89 procent af polakkerne. Det er væsentlig flere end ved præsidentvalget i 2015, hvor kun 34,41 procent af vælgerne havde stemt på samme tidspunkt.

Exit-poll klokken 17.00

polennu.dk har kilder, der også har fået adgang til resultatet, som det så ud klokken 17.00. Resultatet betyder, at polakkerne skal ud i en anden valgrunde søndag, den 12. juli. Der arbejdes i tallene med en sikkerhedsmargin på plus/minus 1,5 procent, da valgstederne er åbne frem til klokken 21.00. Først herefter kommer den første officielle poll. Resultat klokken 17.00:

  • 41 procent – Andrzej Duda

  • 31 procent – Rafał Trzaskowski

  • 13 procent – Szymon Hołownia

  • 6 procent – Krzysztof Bosak

  • 4 procent – Władysław Kosiniak-Kamysz

  • 3 procent – Robert Biedroń

Det endelige resultat ventes i begyndelsen af ugen, når det er godkendt af valgkommissionen.

Mere om præsident-valget i Polen?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.