USA advarer om vold i Warszawa på søndag

us_embassy_warsaw

US- ambassaden i Warszawa advarer amerikanske statsborgere mod at opholde sig i Warszawa på søndag, på grund af forventede voldsepisoder mellem demonstranter og mod-demonstranter. Arkivfoto.


WARSZAWA: De amerikanske myndigheder advarer nu sine borgere mod mulige voldshandlinger i den polske hovedstad på søndag.


Det amerikanske udenrigsministerium advarer nu amerikanske borgere der opholder sig i Warszawa på søndag. Af en ny rejsevejledning fremgår det, at voldshandlinger er mulige i forbindelse med fejringen af Polens 100 års dag.

Vold mod minoriteter

Det er Uafhængighedsmarchen som bekymrer myndighederne i USA. Det fremgår at der vil være voldshandlingerne og slogans mod minoriteter. I rejsevejledningen hedder det også, at man ikke ved med sikkerhed om der kommer en march, men det ventes da der nu er beordret en statsmarch, efter at de lokale myndigheder i Warszawa aflyste marchen onsdag.

USA rejsevejledningen advarer generelt om situationen i Polen den 11. november. Vejledningen henviser til, at der i de foregående år har været voldelige episoder mellem demonstranter og mod-demonstranter.

Aflysning aflyst

Torsdag aften afgjorde retten i Warszawa, at det var ulovligt da borgmesteren onsdag aflyste marchen på søndag. Men dommen får ingen betydning, da præsidenten nu har beordret en march, som dermed fratager bystyret muligheden for at følge dommen. Forvirringen fortsætter, og sikkerhedsadvarslen fra USA er næppe polakkernes bedste måde at indlede 100 års fejringen på i weekenden.