Verdens største museum om Anden Verdenskrig åbnet

gdansk

Torsdag åbnede den nye museum om Anden Verdenskrig for publikum for første gang. Fremover er verdens største museum om krigen åbnet hver dag. Foto:


GDANSK: Verdens største museum om Anden Verdenskrig og polakkernes kamp før under og efter krigen er nu endelig åbnet for publikum.


Gdansk har nu med års forsinkelser slået døren op for publikum til Anden Verdenskrigs museet i byen, der dermed er verdens største museum om Anden Verdenskrig. Den har et samlet areal på 23.000 kvadratmeter og bygningen, hører dermed til blandt de største historiske museer i verden, skriver gdansknu.dk.

LÆS MERE
gdansknu.dk: Anden Verdenskrigs museum

5.000 m2 udstilling

Den permanente udstilling fylder 5.000 kvadratmeter, og der er 250 multimedier stationer fordelt rundt i hele museet.
Museet er inddelt i tre hovedafsnit. Fortiden, nutiden og fremtiden. Fortiden er en underjordisk udstilling, nutiden er en glaskonstruktion med bibliotek, auditorier og fremtiden er øverst med blandt anden en cafe og en enestående udsigt over Gdansk gamle bydel.

Før, under og efter

Temaerne i den permanente udstilling er: Vejen til krig (før), Krigens rædsler (under) og Krigens lange skygger (efter). Også den russiske udryddelse af den polske elite i Katyn-sagen er en del af udstillingen, hvor man også kan blive klogere på den herodiske kamp som de polske soldater tog mod tyskerne på fæstningen og halvøen Westerplatte ved Gdansk, hvor kriges første skud blev løsnet. Det nye museum er placeret lige overfor.

LÆS MERE
WW2 Museum: Udstilling (engelsk)

Turbulent fødsel

Det store museum har været gennem en dansk konkurs, forsinkelser og politiske konflikter om museets formål mellem bystyret i Gdansk og Lov og Retfærdighedspartiets regering i Warszawa. En dom i januar faldt ikke overraskende ud til regeringens fordel. Partiet vil have mere fokus på polakkernes kamp og kamp for frihed, men det oprindelig koncept var et mere europæisk udgangspunkt.

Donald Tusk ide

Ideen til museet om Anden Verdenskrig fik daværende statsminister Donald Tusk i 2007, hvor han argumenterede for behovet for en institution, der kunne præsentere den polske historie i årene 1939 til 1945 set i sammenhæng med Europa og det øvrige international samfund. Nogle vil sikkert mene, at Anden Verdenskrig er belyst rigeligt. Men den brede offentlighed er stadig meget uvidende om mange hændelser under krigen, sagde Tusk dengang. Ikke mindst fordi Rusland – som en af sejrherrerne fra krigen – har ladet deres tolkning præge historiebøgerne.
Året efter blev beslutningen taget og professor Pawel Machcewicz blev chef for projektet. Det nye museum skulle efter planen åbne den 1. september 2015, på 70 års dagen for krigens udbrud. Men sådan gik det ikke.

Kompliceret anlægsarbejde

Bystyret valgte at det nye museum skulle placeres ved vandet, og i et kompliceret vådområde ved havnen i Gdansk. En opgave der kræver en entreprenør med specialviden. Bystyret ville ikke tage nogle chancer med hensyn til kvalitet og tidsplaner, så man hyrede et dansk firma med stor know-how og speciale i komplicerede anlæg af bygninger i havneområder.
– Det danske tilbud var det allerdyreste, men vi ville være sikre på at projektet holdt tidsplanen og kvaliteten, og derfor blev det danske tilbud valgt, siger en kilde tæt på projektet til polennu.dk.

Dansk konkurs

Polakkerne valgte det danske firma E. Pihl & Søn A/S, der i forvejen arbejdede på blandt andet Aarhus Havn. Men i 2013 gik det danske firma konkurs, og det har ført til de mange forsinkelser i Gdansk, der også har betydet, at regeringen i Warszawa har kunnet genere den endelig åbning med et lidt ændret koncept.
Men torsdag lykkedes det endelig. Det nye museum slog dørene op for publikum i formiddag, og er klar til sommerens rykind i Gdansk.

Debat om Polen

-Vi vil gerne at udstillingen kan starte en debat i Polen, og vi ønsker at det skal en stor historietime i Polen for udlændinge, siger Pawel Machcewicz. Han siger endvidere, at udstilling skildre almindelig menneskers liv, og ikke kun de storpolitiske spil under Anden Verdenskrig.

Verdens største museum for Anden Verdenskrig har kostet 450 millioner zloty at bygge.