Valuta:100 PLN koster 174,37 DKK
Tirsdag 26 september 2017

Vil fjerne Lech Walesa navn fra lufthavn i Gdansk

Et ledende byrådsmedlem i Gdansk for regeringspartiet Lov og Retfærdighed, vil have ændret navnet på Lech Walesa Airport til Gdansk Anna Walentynowicz Airport efter en tidligere kommunist. Foto: Twitter.
PolitikGDANSK: Et førende byrådsmedlem af regeringspartiet har rullet et banner ud over navnet Lech Walesa Airport med navnet på en anden polak.
Af: Jens Mørch
5. juni 2017 - 12:57

Medlem af byrådet i Gdansk for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS), Anna Kolakowska, rullede sammen med en gruppe sympatisører et banner ud med navnet: Gdansk Anna Walentynowicz Airport. Banneret dækkede lufthavnens rigtige navn: Gdansk Lech Walesa Airport. Og det var meningen med auktionen, at kræve et nyt navn til Gdansk lufthavnen.

SE VIDEO
Youtube: Auktion ved Lech Walesa Airport

Hetz mod Walesa

Det er en kendt sag, at regeringspartiet udøver personlig klapjagt på tidligere magthavere som Lech Walesa og Donald Tusk. Da regeringen kom til magten, blev der indledt en hetz mod de to fremtrædende polakker. Lech Walesa, der har modtaget Nobels Fredspris, beskyldes for at have været russiske spion og Donald Tusk anklages for at være ansvarlig for flyulykken i Smolensk. Lech Walesa er skrevet ud af det nye undervisningsmateriale som polske skolebørn får efter sommerferien, og nu fortsætter hetzen med et krav om at få fjernet Lech Walesa navnet fra Gdansk lufthavn.

Kolakowska sagde til Radio Gdansk, at lufthavnen skal opkaldes efter Anna Walentynowicz, og ikke Lech Walesa, da – som hun udtrykte det; Lech Walesa var hemmelig agent for sikkerhedstjenesten.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Uffe Ellemann: Lech Walesa er udsat for et beskidt politisk spil

Politi stopper løjer

Lech Walesa navnet blev ikke fjernet ved auktionen, men det gjorde derimod banneret og de få deltagere i auktionen, da politiet meget hurtigt dukkede op og stoppede løjerne. Samme byrådsmedlem er kendt for at have forsøgt at forhindre demonstrationer, og hendes datter er tidligere blevet anholdt for gadeoptøjer i forbindelse med lovlige demonstrationer. Politiet fjernede deltagerne, men ingen blev efterfølgende anholdt oplyser politiet.

Førende komminist

Anna Walentynowicz var en førende kommunist på Lenin skibsværftet i Gdansk under kommunismen i Polen, og blev højt dekoreret af kommunisterne. Senere brød hun med kommunismen, og har været med til at organisere flere protester mod kommunisterne. Da hun i 1980 atter udtrykte kritik af ledelsen, blev hun fyret - få måneder før sin planlagt pension - og efter en sygemelding blev hun gennembanket af sikkerhedsfolkene på skibsværftet. Det fik tre unge kolleger på 19 og 20 år, til at kontakte Lech Walesa der sat den verdensberømte strejke i gang i august 1980, og som betød at Anna Walentynowicz blev genansat. De to blev dog uvenner efter strejkerne, og Anna Walentynowicz var bitter over at hun aldrig blev kompenseret økonomisk for sin indsats, da Lech Walesa blev præsident.

LÆS MERE
solidarnosc.dk: Anna Walentynowicz

Døde i Smolensk

Anna Walentynowicz fik efter bruddet med Lech Walesa nære forbindelse til regeringspartiet PiS, og hun døde i Smolensk den 10. april 2010, da præsidentens fly styrede ind i en trætop i tæt tåge ved den dårligt udrustede nedlagte militære lufthavn i Smolensk ved Katyn-skovene i Rusland.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 26. september 2017
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
18 °C

I dag, 26. september 2017
12:00-18:00

Skyet

Skyet
17 °C

I dag, 26. september 2017
12:00-18:00

Skyet

Skyet
16 °C

I dag, 26. september 2017
12:00-18:00

Skyet

Skyet
18 °C

I dag, 26. september 2017
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
16 °C

Debat

4. juni 2014 - 10:42
ØSTERBRO: Den 4. juni 1989 blev de første frie valg i Polen gennemført. Selv om det er 25 år siden er årsdagen mere aktuel end nogensinde før, skriver redaktør Jens Mørch.
26. maj 2015 - 12:19
DR Deadline dækkede omfattende den spanske kommunalvalg, men ikke præsidentvalget i Polen? - skriver Mr. East redaktør Ota Tiefenbock.
25. oktober 2015 - 1:49
Valget søndag den 25. oktober til parlamentet i Polen, er måske det mest spændende polske valg nogensinde.
13. marts 2016 - 20:04
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
26. november 2016 - 18:57
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.

Profiler