Virksomheder i Polen praler ikke med at de er polske

    Ikke_Made_in_Poland_polennu

    Polske virksomheder er meget tilbageholdende med at fortælle at de er polske, viser ny undersøgelse. Foto: Iben Molgaard Madsen.


    WARSZAWA: En ny undersøgelse viser, at kun få polske firma bruger Polen i deres markedsføring.


    En ny undersøgelse viser, at de fleste polske firmaer holder sig tilbage med skrive at deres produkter er polske.

    Kun 13 procent

    Ifølge undersøgelsen er det kun 13 procent af de polske virksomheder, der bruger Polen i deres markedsføring, mens kun 28 procent skriver ”Made in Poland” på deres varer.

    Undersøgelsen er foretaget af IQS Undersøgelser, og er bestilt af det polske Puls Biznesu, der kan sammenlignes med det danske dagblad Børsen.

    Polske kunder ligeglade

    Undersøgelsen viser også, at kun 7 procent af polakkerne oplyser, at produktionslandet har noget med deres valg af hvilke produkter de vil købe. 47 procent oplyser, at kvaliteten af et produkt er afgørende, mens 28 procent siger at prisen er den helt afgørende faktor, når de køber ind.

    To procent af polakkerne foretrækker udenlandske produkter.

    Mere ”Made in Poland”

    Det polske økonomiministerium har igangsat en 3-årig kampagne, der skal få polske producenter til at prale med at de er polske. Kampagnen omfatter i første omgang kosmetikbranchen, og vil blive udvidet til 15 andre brancher.

    Viger uden om

    – Det sker ofte, at virksomhederne ikke vil indrømme, at de er polske, sagde viceøkonomiminister Ilona Antoniszyn-Click, på et pressemøde i september.

    – Vi vil gerne ændre det, vi vil have virksomhederne til at præsentere sig som polske brands, og det er formålet med kampagnen, siger viceministeren.

    Rusland, Storbritannien og Tyskland er de største aftagere af polsk kosmetik. I Storbritannien praler mange virksomheder med, at de har polske arbejdere ansat, som udtryk for flid, fleksibilitet og stabilitet.