Warszawa spærret af med beton til Smolensk optog

warszawa_smolens_optog_grzegorz_nawrocki

Polsk politi har for første gang taget betonafspærringer i brug i forbindelse med et Smolensk optog. Politiet tager ingen chancer og parterne står stejlt overfor hinanden til dagens optog. Foto: Grzegorz Nawrocki.


WARSZAWA: Polsk politi har for første gang opsat beton-afspærringer i centrale dele af hovedstaden for Smolensk optoget.


Der er i mere end en forstand trukket mørke skyer ind over den polske hovedstad. Siden den 10. april 2010 har Jaroslaw Kaczynski og en beskeden tilhængerskare gået march for at kræve en ny forklaring på flyulykken i Smolensk, der kostede hans bror – præsident Lech Kaczynski – og 95 andre højtstående polakker livet. I aften er ingen undtagelse.

Moddemonstrationer

Efter at Kaczynski er kommet til magten for to år siden, er der i stigende grad moddemonstrationer der kræver en ende på Smolensk hysteriet. Moddemonstrationerne er større end Smolensk optoget, og de seneste gange har tusindvis af polske betjente holdt parterne sikkert adskilt.

Demonstrant anholdt

Ved seneste demonstration i juni blev en kendt Solidarnosc aktivist fra 1980erne arresteret, for ”vold mod politiet”. En anklage der kan kostede tre års fængsel. I sympati har mange bebudet at de vil møde op i aften, som protest mod Smolensk optoget.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Smolensk optog endte i tumult og sammenstød

Afbud fra Walesa

Lech Walesa havde også meldt sin ankomst, og det vil utvivlsomt have ført til store konfrontationer mellem demonstration og moddemonstrationer. Han måtte dog melde afbud lørdag, efter påbud fra lægerne. Den tidligere præsident er indlagt til observation.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Lech Walesa vil blokere for Jaroslaw Kaczynski

Smolensk marchen afsluttes efter planen med en tale af Polens stærke mand Jaroslaw Kaczynski foran præsidentpaladset i det centrale Warszawa om Smolensk.

Tab af indtægter

De omfattende afspærringer og det store politiopbud, betyder at mange af byens restauranter og seværdigheder kan være svært eller umuligt fremkommelige. Omkostninger til sikkerhed i forbindelse med Smolensk optogene er massive, ligesom byens turisterhverv mister indtægter midt i højsæsonen.

Mørke skyer

Der er meget stor risiko for, at aftenens Smolensk demonstration kan ende i tumult, og ud fra retorikken at dømme i begge lejre er en konfrontation og fængslinger næsten uundgåelig. Det dårlige vejr kan måske lægge en dæmper på gemytterne, men trods opklaring i vejret er der forsat meget mørke skyer over Warszawa Centrum mandag aften.