KATOWICE: Cirka 100.000 polakker nedlagde arbejdet i formiddag mellem 8 og 10.
I protest mod regeringens arbejdsmarkedspolitik, sundhedspolitik og uddannelsespolitik, nedlagde 100.000 polakker arbejdet i formiddag mellem 8.00 – 10.00.
Det var arbejdere på stålværkerne, i minerne og ved el-værkerne samt medarbejdere indenfor kollektiv trafik, der nedlagde arbejdet tirsdag formiddag.
Værst i Katowice
Det var hovedsagligt i byen Katowice at arbejdsnedlæggelserne fandt sted, og ikke i Wroclaw som fejlagtigt varslet af polennu.dk tidligere i dag.
Arbejde-efter-reglerne
Omkring 20 hospitaler indførte en ”arbejde-efter-reglerne-auktion”, for at vise deres utilfredshed med de planlagte reformer.
Strejkerne var arrangeret af Solidarnosc, August 80 og de OPZZ fagforeninger der er imod en planlagt arbejdsmarkedsreform, der forringer de ansattes vilkår. Arrangørerne kræver dialog og genforhandling af den og flere andre reformer indenfor sundhed og uddannelse.
Gult kort til regeringen
– Strejken er et gult kort til regeringen, der nu i seks år har ydmyget arbejdstagerne og offentligheden, siger lederen af Solidarnosc i Silesian-regionen, Dominik Kolorz til det polske nyhedsbureau PAP.