tjekkisk_kulmine_polakker_ulykke_polennu
KARVINA: En eksplosion i en tjekkisk kulmine har kostet 13 mennesker livet, 12 af dem var polakker. Søndag er udråbt som officiel sørgedag og koncerter og sportsarrangementer er aflyst over hele Polen.

Søndag er alle officielle polske flagstænger på halv, og sportsarrangementer og koncerter overalt i Polen, aflyses søndag. Det er den polske præsident Andrzej Duda der har indført sørgedagen, efter at det er konstateret at 12 polske minearbejdere mistede livet torsdag aften i Tjekkiet – tæt på grænsen til Polen.

Det var en brand i en af mineskakterne 800 meter under jorden, der udløste en gaseksplosion torsdag sidste på eftermiddag.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Polakker savnes efter eksplosion i Tjekkiet

Den polske statsminister Mateusz Morawiecki ankom til minen fredag formiddag, og den polske præsident Andrzej Duda har i dag udsendt denne besked: Kære Gud, beskyt minearbejdernes familier. Hvil i fred.