14 medaljer til polske idrætsfolk ved OL i Tokyo

Polske idrætsfolk
Polske idrætsfolk har i alt hentet 14 medaljer ved det netop afsluttede OL i Tokyo. Her er det holdet bag guldmedaljen i 4x400 meter mix. Foto: PKO.

TOKYO: OL i Japan er slut. Det blev til 14 medaljer til polske idrætsfolk ved OL; Fire af guld, fem af sølv og fem af bronze.


Polske idrætsfolk har høstet 14 medaljer ved OL i Tokyo, der sluttede søndag. 11.000 sportsfolk fra 206 lande over hele verden, har deltaget i OL 2020 – der blev gennemført med et års forsinkelse. Der er uddelt 339 olympiske medaljer i Tokyo.

Fire guldmedaljer

Den polske olympiske komite havde håbet på ti medaljer ved OL, men det blev til 14. Fire af guld, fem af sølv og fem af bronze.

Ved de olympiske lege i Rio i Brasilien i 2016 havde polske idrætsfolk 11 medaljer med hjem; to guld, tre af sølv og seks af bronze. Ved OL 2012 i London vandt Polen ti medaljer; tre guld, to af sølv og fem af bronze.

De næste olympiske lege bliver i Frankrig om tre år; OL 2024 Paris.

LINK: Den olympiske komite

Mere nyt om polakker og Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.